ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd

Udgivet den 30-01-2025  |  kl. 10:35  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abelló har fået anbefalet sin tablet til behandling af husstøvmideallergi, Acarizax, af et britisk lægemiddelråd under Storbritanniens sundhedsministerium.

Anbefalingen kan bane vejen for tilskudsdækning af Acarizax gennem det britiske sundhedsvæsen NHS, oplyser den danske vaccineproducent i en meddelelse.

Det er National Institute for Health and Care Excellence (NICE), der har anbefalet vaccinetabletten, der hidtil sammen med ALK's øvrige tabletter ikke har været omfattet af "tilstrækkelig offentlige tilskud".

Acarizax er det første sublinguale produkt til immunterapi mod allergi, der er blevet gennemgået og anbefalet af NICE. Sublinguale produkter som Acarizax lægges under tungen og optages gennem slimhinderne.

- Nyheden i dag markerer en milepæl for ALK. NICE's metodologierne og retningslinjer er bredt anerkendt som guldstandarden, og vi er stolte af at være det første og eneste selskab til at lave sublinguale immunterapeutiske tabletter mod allergi bredt tilgængelige i Storbritannien til fordel for mange patienter, hvis liv er påvirket af allergi, siger Søren Nielsen, der er direktør for ALK's kommercielle drift, i meddelelsen.

Anbefalingen fra NICE ventes ikke at påvirke ALK's forventninger til regnskabsåret 2025, fremgår det.

Aktien i ALK stiger torsdag 1,7 pct. til 154,50 kr. efter nyheden.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank