ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje

Udgivet den 03-05-2024  |  kl. 10:49  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abelló skærer til og optimerer for at skabe råderum til nye investeringer i vækst i 2025. Som led i justeringerne nedlægges 125 stillinger i virksomheden dels via afskedigelser og dels via naturlig afgang.

Samlet skal øvelsen frigøre 250 mio. kr. Heraf skal omkring halvdelen bruges på investeringer i strategiske vækstinitiativer. Resten skal falde ned på bundlinjen i form af indtjening og derved understøtte 2025-ambitionen, der indebærer, at overskudsgraden, EBIT-marginen, skal løftes til 25 pct. fra estimeret 17-19 pct. i år.

- Det er meget vigtigt for os at sikre, at vi har kapital til at investere og ikke skal ud og rejse kapital og låne penge.

- Alt i alt vil det give os 250 mio. kr., som vi mener vil gøre, at ALK står rigtigt stærkt i forhold til fremtiden og den vækst, vi går efter som selskab, siger Peter Halling, topchef i ALK, til MarketWire.

50-50

Han fortæller, at cirka halvdelen af beløbet kommer fra medarbejderreduktionen, mens den anden halvdel kommer fra forskellige optimeringer, herunder prisjusteringer, reallokering af omkostninger og også et stop for nogle aktiviteter.

Hvor de 125 stillinger nedlægges, ønsker Peter Halling ikke at komme nærmere ind på.

- Det er bredt i hele selskabet, men det er klart, at vi af respekt for medarbejderne ønsker at håndtere det med dem først.

- Og bare for at skabe klarhed. Det er ikke 125 fyringer, men 125 stillinger, som vi tager ud.

NYE KOMPETENCER

I forbindelse med investeringerne i vækst, skal ALK dog formentlig også ud og hente nye kompetencer.

- Vi har brug for forskellige kompetencer, alt efter hvor vi skal hen som selskab. Så i fremtiden kan det være, at der er brug for at få nogle folk ind. Det investerer vi hen i mod, og det kan kræve nye positioner. Så jeg håber da meget, at jeg fremadrettet kan tale om vækst i antallet af medarbejdere. For vi er et vækstselskab, og vi har en lys fremtid, mener Peter Halling.

Han og den øvrige ledelse er nu er i færd med at udstikke køreplanen for de kommende år. Strategien inklusive nye langsigtede strategiske mål vil blive præsenteret på en kapitalmarkedsdag den 4. juni.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd
17:49 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd
17:47 Europa/lukning: Banker i top på udskudt regulering på handel præget af nervøsitet
17:39 Europæiske naturgaspriser falder for femte dag i træk
17:04 Tirsdagens aktier: Bankaktier i top på udskudte regler - Ørsted og Novo fulgte med
17:00 Tirsdagens obligationer: Stille dag på kontoret - renten stod i stampe
16:49 Tesla-aktien styrtdykker: Markedsværdi under 1000 mia. dollar
16:18 Banker fører an på positive aktiemarkeder i Europa: Nye kapitalregler kan blive udskudt
15:49 Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd
15:44 USA/åbning: Uens trav på Wall Street - Hims & Hers i dybt fald
15:11 Boozt vil flytte hovedkontor fra Malmø til København
14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente