Alm. Brand Bank - Markedskommentar

Udgivet den 29-04-2005  |  kl. 09:16  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:

Ingen dag uden nye højderekorder på obligationsmarkedet; i går nåede den danske 10-årige rente ned på 3,45%, og i Tyskland skal vi tilbage til før år 1900, for at finde tilsvarende lave renter. I går var det primært BNP-tallet for USA (3,1%), den laveste vækst i to år, der blev udslagsgivende for markedet, samt det forhold at den faldende vækst fik aktiemarkedet til at falde.

I Europa var der i går en lille forbedring i den tyske arbejdsløshed, men det fik ingen effekt. Her fra morgenstunden viser den tyske detailomsætning i marts sig at være uændret i forhold til måneden før; markedet havde ventet et fald, så der er små lyspunkter. Ø Renteforskellen mellem Tyskland og USA er pt. 79bp. (0,79%). Den nåede for nylig 94bp., men på det seneste er renten faldet mest i USA, efter som de dårligste nyheder er kommet derfra. Tilbage i september ’04 var der ingen renteforskel. Dengang var renten begge steder 4%, nu er tallene henholdsvis 3,38% og 4,18%.

Det amerikanske Help Wanted Indeks, som viser hvor stor annoncering der er efter arbejdskraft i 51 store aviser i USA, faldt i går fra 41 til 39, og viste dermed ny svaghed. Tallet har en underkomponent, som viser hvor mange sektorer i økonomien, der efterspørger arbejdskraft. Denne komponent faldt i går fra 53% i februar til 10% i marts, hvilket kunne signalere et alvorligt stemningsskift i amerikansk økonomi.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning