Alm. Brand Bank - Rente- og valutakommentar

Udgivet den 29-08-2005  |  kl. 09:00  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Bank dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:
Obligationsmarkedet faldt marginalt fredag, bla. på baggrund af stærkere end ventet pengemængdevækst i Europa, hvilket kan få en ECB-renteforhøjelse til at rykke lidt nærmere. Fra USA kom tallet Michigan confidence, som viste pænt faldende forbrugertillid, angiveligt som følge af stigende oliepriser på undersøgelsestidspunktet.

Greenspan holdt sin tale, hvori han så tilbage på sine 18 år som centralbankchef. Han bemærkede, at det amerikanske ejendomsmarkedet uundgåeligt vil gå ned i tempo, måske med prisfald til følge. Endvidere vurderer han det ikke muligt for en centralbank at styre priser på aktiver såsom ejendomme og aktiver. Dermed erklærer han sig uskyldig i aktiekollapset i 2001 og i et evt. kommende ejendomskrak. Markedet tolker, at Greenspan fortsat vil hæve renten i afmålt tempo.

Obligationskurserne er steget igen her mandag morgen bla. som følge af en stigning i olieprisen på $4 til $70, eftersom orkanen katarina ser ud til at ramme olieproduktionen i den mexikanske golf hårdt. Katarina er muligvis den kraftigste orkan nogensinde, og kan dermed tvinge forsikringsselskaber til at sælge store mængder aktiver. Desuden påvirkes obligationerne dog også af den amerikanske forbrugertillid og et aktiemarked, som pt. er i modvind. Kina har udtalt, at revalueringen ikke var en enlig svale.

Valuta:
Stille weekend på valutasiden med en uændret USD på 1,2320 (DKK 6.0550) overfor EUR – fokus på oliepris i ny rekord på $70 pr. tønde, som følge af kategori 5 orkanen Katrina. Orkanen var stærk nok til at lukke raffinaderier i området.

Allan Greenspans tale i Jackson Hole var en stor advarsel omkring boligprisernes himmelflugt, hvilket ikke i første omgang har haft påvirket valutamarkederne.

Michigan sentiment survey kom ud lidt lavere tal end ventet med 89,1 mod sidst 92,7.

Vedvarende rygter om yderligere kinesisk revaluering får RMB til at ’lukke’ i ny high mod USD på 8,0965.

Ifølge DI kommer der i dag en afklaring af Skandia bud fra Old Mutual, hvilket vil kunne bevæge SEK. Fra Norge venter markedet i dag på detail salgstal. DKK styrkes igen, som ventet, og er på vej mod 7,4550 overfor EUR.

Udgivet af: NPinvestordk