Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 10:50  |  

Den militante palæstinensiske bevægelse Hamas accepterer en resolution fra FN's Sikkerhedsråd om en våbenhvileplan for Gaza.

Bevægelsen er klar til at forhandle om de nærmere detaljer i planen.

Det oplyser den højtstående Hamas-repræsentant Sami Abu Zuhri til nyhedsbureauet Reuters.

FN's Sikkerhedsråd stemte mandag aften dansk tid for en resolution, der bakker op om en våbenhvileaftale mellem Israel og Hamas.

Forslaget er ifølge USA's udenrigsminister, Antony Blinken, fremsat af USA på baggrund af et israelsk initiativ.

Det blev 31. maj præsenteret af USA's præsident, Joe Biden.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtrykte mandag sin støtte til forslaget, fortæller Antony Blinken.

Det skete, da de to mødtes i Jerusalem i Israel.

- Jeg mødtes med premierminister Netanyahu i aftes, og han genbekræftede sin opbakning til forslaget, siger Blinken på et pressemøde tirsdag formiddag.

Han siger samtidig, at udmeldingen fra Hamas om FN's Sikkerhedsråds resolution er et "lovende tegn".

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans
10:03 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juni-måling
09:25 Ennogie tager hul på attraktivt marked: Skal levere solcelletag til svømmehal
09:23 Zealand Pharmas kursmål hæves hos Danske Bank efter studiedata
09:21 Aktier/åbning: NKT og Zealand holder C25 oppe - ALK belønnes for opjustering
09:12 Carlsberg indgår aftale med Pepsico
09:00 Obligationer/åbning: Renterne falder en spids før tyske erhvervstillidstal
08:50 ALK's opjustering dæmpes af nyhed om trukket kinesisk registreringsansøgning
08:29 Aktier/tendens: ALK og NKT kan trække C25 over let europæisk mismod
07:41 Råvarer: Oliepriserne falder på stærkere dollar
07:28 Zealand Pharmas kursmål hæves 27 pct. hos Nordea efter stærke studiedata
07:25 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte før tyske IFO-tal