Alm. Brand: Det Kjøbenhavnske Reassurance-Compagni får ny direktør

Udgivet den 14-01-1999  |  kl. 10:29  |  

København--14. januar--NetPosten--Jan Hornsberg er per dags dato tiltrådt som direktør i Det Kjøbenhavnske Reassurance-Compagni, som ejes 100 pct. af Alm. Brand, fremgik det torsdag af en fondsbørsmeddelelse.

Jan Hornsberg, 49 år, har en mangeårig aftale og bred erfaring inden for forsikringsbranchen og har i de senere år været ansvarlig for Alm. Brand Koncernens aktiviteter på skadesforsikringsområdet.

Direktør Leif Corinth-Hansen har per dags dato opsagt sin stilling.

Direktørskiftet kommer efter, at Alm. Brand har måttet nedjustere sine forventninger til 1998-resultatet som følge af et dårligt resultat i Reassurance-Compagniet.

Udgivet af: NPinvestordk