Alm. Brand Henton - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 31-07-2006  |  kl. 08:59  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Henton dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:

De fine stigninger på obligationsmarkedet fortsatte fredag. Formiddagen var præget af en anelse stilstand til trods for lavere en pengemængdevækst for Euro-zonen, der var end ventet (dog stadig i den 'høje ende'), samt lavere forbrugerpriser fra Italien.
Men markedet havde andet for øje, da vi fra USA fik BNP for 2.kvartal. Forventningen lå til en afmatning i tallet til 3% fra 5,6% sidst, og markedsreaktionen kom også prompte med kursstigninger på 40bp, da BNP for 2.kvartal kom ud på 2,5%.
Til at modveje det lavere BNP-tal kom Fed’s 'favorit-inflationsmål', kerne PCE, ud som ventet med en stigning fra 2,0% til 2,9%, hvilket indikerende et vist inflationspres.
I dag er der mange tal, der dog ikke behøver få den store betydning. Tyskland starter med detailsalg for juni og forbrugerpriser fra Italien. Fra den anden side af Atlanten får vi tillidsbarometer fra indkøberne i Chicagoområdet.


Valuta:

Dollaren faldt fredag pga. svagere end ventede BNP-tal for 2. kvartal. EUR/USD ligger på 127,55 her til morgen (DKK 585,00). Derudover har det også betydning, at Israel stopper bombningen af Libanon i 48 timer. Det meste af verden har fordømt de Israelske angreb specielt efter bombningen af byen Qana i går.
Den amerikanske økonomi voksede med 2,5% p.a. i 2. kvartal mod 5,6% i 1. kvartal. Dermed er vækstraten tæt på niveauet fra 4. kvartal 2005 (som var 1,8%).
Det tyske engrossalg faldt 0,4% i juni mod en stigning på 1,2% i maj. På årsbasis var der i juni tale om et mindre fald på 0,1%.
Den tyske BDI industriforenings medlemmer forventer, at den tyske vækst falder til 1% i 2007.
Det endelige tal for den amerikanske forbrugertillid iflg. University of Michigan viste 84,7 for juli mod 83,0 ifølge den første optælling. For Juni lå den på 84,9.
Den kommende Fed chef, Frederic Mishkin, har i et brev til senator Jim Bunning skrevet, at han vil forsøge at forhindre, at Fed hæver renten for meget. Mishkin sagde videre, at et inflationsmål kan afvige fra Ben Bernankes opfattelse.
JPY/DKK ligger her til morgen på 5,1175, hvilket er en pæn styrkelse siden i fredags. JPY styrker sig traditionelt hvert år i august måned.
Den kinesiske centralbankanalytikker, Tange Xu, sagde fredag, at der ikke er nogen grund til at udvide det bånd, som styrer yuan-kursen.
Den kinesiske centralbank har afvist en rapport fra China Business News, hvori unavngivne kilder påstår, at landet kan holde til en årlig 5% revaluering af yuan’en overfor dollaren. Den kinesiske centralbank kalder rapporten for uansvarlig.
Det japanske PMI indeks for juli steg fra 54,3 til 55,7.
Den japanske industriproduktion steg 1,9% i juni mod et fald på 1,3% i maj. På årsbasis er stigningen på 4,8% i juni.
Det japanske nybyggeri steg med 5,2% i juni mod et fald på 2,3% i maj. På årsbasis er stigning på 4,7% i juni.
CHF er marginalt svækket siden i fredags. CHF/DKK ligger her til morgen 474,30.
Det schweiziske KOF barometer steg fra indeks 2,52 i juni til indeks 2,61 i juli.
Olieprisen er faldet over weekenden, og olie handles her til morgen til USD 73,15 pr. tønde.
SEK/DKK åbner omkring 80,85 og NOK/DKK 94,60. Det vigtigste på den skandinaviske front er i dag kl. 10.00, hvor Norges Bank offentliggør deres valutakøb for august måned.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år
12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant