Amagerbanken holder hånden under Hans Henrik Palm

Udgivet den 24-06-2010  |  kl. 06:09  |  

Eksbokseren Hans Henrik Palm kan ikke betale af på sit 377 millioner kroner store banklån. Men i stedet for en konkursbegæring har han fået henstand.

 

 

Med en negativ egenkapital på 275 millioner kroner har eksbokseren Hans Henrik Palm ikke mange penge til at betale renter og afdrag på sit 377 millioner kroner store lån i Amagerbanken og Forstædernes Bank, skriver dagbladet Børsen.

 

Men i stedet for at begære eksbokseren konkurs har bankerne nu valgt at give Palm henstand og først opkræve renter og afdrag på gælden, "såfremt der er likviditet i koncernen", som der står i ledelsesberetningen fra Hans Henrik Palm Holding ApS, der netop har aflagt årsregnskab.

 

Udgivet af: NPinvestordk