Torsdagens obligationer: Rentefald på taletung dag

Udgivet den 21-11-2024  |  kl. 16:59  |  

Den danske obligationsrente svajede torsdag fra en marginal stigning ved åbningen til et fald ved lukningen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte torsdag i 2,05 pct. - 2 basispoint lavere i forhold til lukkeniveauet onsdag eftermiddag.

MODSAT RETTEDE ECB-TALER

Dagen igennem var der flere taler fra ledende centralbankmedlemmer fra Den Europæiske Centralbank, ECB.

Blandt andet fra den østrigske centralbankchef, Robert Holzmann. Han opfordrer atter til mådehold, når det kommer til ECB's pengepolitik.

Holzmann, der er medlem af ECB's rentekomité, siger i et interview med Bloomberg, at bankens pengepolitik bør forblive restriktiv, da der fortsat er inflationsrisici at tage højde for.

Eksempelvis er lønvæksten i dele af eurozonen fortsat for stærk, og den geopolitiske udvikling udgør også en trussel mod prisstabiliteten og en tilbagevenden til en inflation på 2 pct. på linje med bankens målsætning

Anderledes lød det fra den græske centralbankchef, Yannis Stournaras, der også er medlem af ECB's styrelsesråd, til Bloomberg TV. Han mener, at ECB bør sænke sin rente ved hvert eneste rentemøde, indtil indskudsrenten når 2 pct.

I dag er indskudsrenten 3,25 pct. i eurozonen, mens den før årets rentenedsættelser var 4,0 pct.

BLANDEDE NØGLETAL

Dagens vigtigste nøgletal var det ugentlige overblik over antallet af nytilmeldte ledige i USA. Økonomerne ventede ifølge Bloomberg News, at 220.000 amerikanere meldte sig nyledige i sidste uge. Der blev kun tale om 213.000.

Dertil viste de ledende indikatorer fra USA et minus på 0,4 mod et ventet minus på 0,3 pct.

Størst overraskelse var der i opgørelse af Philly Fed-indekset. Erhvervslivets aktivitetsindeks fra Federal Reserve Bank of Philadelphia viste i november et fald til minus 5,5. Måneden før lå indekset i 10,3. Der var ventet 8,0.

Eftermiddagens foreløbige opgørelse af den europæiske forbrugertillid blev minus 13,7 mod ventet minus 12,4.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020
15:48 De amerikanske indkøbschefers humør stiger i november
15:39 USA/åbning: Gap er flyvende på dag med spinkel fremgang
15:15 Tysk leverandør til bilindustrien fyrer 5500
15:11 Rublen dykker til toårigt lavpunkt overfor dollar efter USA indfører sanktioner mod bank
15:09 ECB ønsker øget økonomisk integration i EU for at bekytte sig mod handelskrig
14:28 USA/tendens: Lunken start i sigte - Gap ses starte dagen ud i tocifret kursplus
14:16 Saxo Bank: Der er muligheder i mikrochips end Nvidia
13:44 Europa/aktier: Banker sendt i bund efter skuffelse om europæisk aktivitet
13:29 Lån & Spar tjener og bruger flere penge - men øger overskuddet
13:19 Amerikansk discountdetailkæde går grøn dag i møde efter regnskab
13:03 KORR: Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
12:08 Obligationer/middag: Forventning om stor rentenedsættelse sender renten ned
11:25 Aktier/middag: Bankerne sendes ned af skuffende aktivitet i eurozonen - C25 klarer frisag
10:44 Svag aktivitet i Europa sender renterne under 2 pct.
10:03 Skuffende aktivitet i eurozonen over hele linjen i november
09:51 Kriseramte Northvolt leder efter afløser til topchef