Priserne for containerfragt falder igen for anden uge i streg
Priserne for at få fragtet en container kan notere sig et fald for anden uge i træk.
I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks faldet med 0,8 pct. til 3412,89 dollar. Ugen før var faldet marginale 0,1 pct.
Det viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container.
De seneste to ugers fald følger to uger med fremgang på henholdsvis 7,2 og 3,8 pct., som fulgte en langstrakt periode på 14 uger med bratte fald fra 5937,37 dollar den 18. juli.
Ser man på ruten fra Shanghai i Kina til Rotterdam i Europa, er prisen i den seneste uge steget 0,7 pct. til 4071 dollar.
Fra Shanghai til Los Angeles er prisen dykket 4,5 pct. til 4488 dollar, mens prisen til New York fra Shanghai er 0,2 pct. lavere og ligger på 5210 dollar.
Drewry kommer i øvrigt allerede nu med et bud på udviklingen i næste uge. Her ventes spotraterne at være "stabile", lyder vurderingen.
Fredag kommer der som vanligt mere nyt om containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.
Priserne her faldt forrige fredag efter stigninger tre uger i streg.
Den seneste top for SCFI-indekset er 3281,36 fra den 16. august.
I ugen frem til 15. november faldt SCFI-indekset med 3,4 pct. til 2251,9.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›