Amagerbanken: Ingen krise her
Bankdirektør i Amagerbanken, Knud Christensen, fastholder at Amagerbanken er sund og rask, og er irriteret over at blive sammenlignet med bl.a. Roskilde Bank. Det fremgår af et interview til Berlingske Business.
Der har i den seneste tid i kølvandet på Roskilde Banks kollaps været rygter om at Amagerbanken ligeledes skulle være voldsomt engageret i ejendomssektoren, men disse rygter afviser bank direktøren.
- Vi har ingen krise. Hvis der er en krise, så er der alene tale om en tillidskrise, og den er skabt af jer, pressen. Vi har en supersund forretning, styr på omkostningerne, styr på hele butikken, siger Knud Christensen til avisen.
Han indrømmer dog at banken er påvirket af turbulensen på de finansielle markeder, men bestemt ikke noget der giver banken sved på panden som han udtrykker det overfor avisen.
/S.Munch
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›