Amagerbanken: Sælg Norsk Hydro
Amagerbanken anbefaler at sælge Norsk Hydro.
- Den kortsigtede købsanbefaling på Norsk Hydro-aktien, der blev publiceret den 1. februar, har givet et positivt afkast på 4,3 procent (købskurs 65;nuværende salgskurs 67,8) og med udgangspunkt i den forventede udvikling på både aktie- og aluminiumsmarkedet, anbefaler vi at tage profit. Aluminiumspriserne har udviklet sig positivt i 2008, hvis man vel og mærke ser på tingene fra Norsk Hydros perspektiv. På helt kort sigt forventes det, at priserne flader ud, bl.a. på grund af stigende lageropbygning og et mindre udbudsoverskud grundet produktionsvanskeligheder og specielt problemerne omkring elektricitetsforsyning i Kina. Dette har medvirket til, at presse aluminiumspriserne voldsomt i vejret. Norsk Hydroaktien åbner mandag morgen med et mindre plus i kurs 67,80 NOK og det benytter vi til et salg, skriver Amagerbanken.