Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg

Udgivet den 04-11-2024  |  kl. 12:01  |  

Mandag bevæger renterne sig stort set sidelæns på det danske obligationsmarked, mens markedet forbereder sig på resultatet af det amerikanske præsidentvalg.

I øjeblikket er der stort set dødt løb mellem de to kandidater, Kamala Harris og Donald Trump, og en endelig afgørelse ventes tidligst onsdag i Danmark.

Midt på dagen ligger renten således i 2,19 pct., hvilket er et enkelt basispoint over lukkeniveauet før weekenden.

I fraværet af store nøgletal er der dermed tale om en relativt stille dag på obligationsmarkedet, hvor investorerne i stedet ser frem mod valget. Senere på ugen er der også rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som afsluttes torsdag. Det er en dag senere end vanligt netop på grund af valget.

Fredag var der store udsving på obligationsmarkedet, da jobrapporten i USA viste sig markant svagere end ventet. Det var formentlig påvirket af orkaner og strejker, men ifølge Bloomberg News er det svært at fastlægge i hvor høj grad.

Stigningen i beskæftigelsen var på blot 12.000 stillinger i oktober, som var milevist under de ventede 100.000 nye job. Samtidig blev opgørelserne fra august og september skruet ned med 112.000 job.

I første omgang blev renterne sendt ned, men efter chokket havde lagt sig, søgte de igen op. Det samles der op på i Europa mandag, konstaterer Otto Friedrichsen, der er aktiechef hos Formuepleje.

På nøgletalsfronten er mandagens kalender næsten tom, mens det mest væsentlige er amerikanske fabriksordrer.

- De nøgletal vil næppe kunne påvirke de finansielle markeder. De amerikanske fabriksordrer vil dog give os et indblik i, hvordan den amerikanske industrisektor har det. På det seneste har vi set svage vækstsignaler fra flere aktivitetsindeks. Det vidner om, at aktiviteten i industrien - ligesom i Europa - ikke er særlig høj, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar mandag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge