Ambu Q3: Sælger flere endoskoper end ventet - men nedjusterer

Udgivet den 22-08-2019  |  kl. 08:18  |  
Arkiv: Foto

Ambu solgte flere engangsvideoskoper i tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2018/19, end analytikerne havde forudset.

I tredje kvartal solgte Ambu 194.000 endoskoper til engangsbrug, og det er dermed en stigning fra de 146.000 enheder, der blev solgt i samme kvartal året forinden.

Til sammenligning havde analytikerne sat næsen op efter et salg af 192.500 engangsendoskoper i perioden, viser estimater, som Ambu selv har indsamlet blandt otte analytikere før regnskabet.

Medicoselskabet selv forudser et salg på 600.000 enheder i hele det skæve regnskabsår, der slutter ved udgangen af september. Tallet blev nedjusteret torsdag morgen forud for regnskabet fra 750.000 enheder.

Ambu meddelte samtidig, at selskabet overtager salget af Ascope-produkterne, der bruges til kikkertundersøgelserne i luftvejene, i USA fra den amerikanske distributør Tri-anim, der i dag står for 40 pct. af Ambus omsætning fra salget af Ascope i USA.

Selskabet oplyser, at de sænkede forventninger blandt andet skyldes tilbagekøb af varelagre fra den amerikanske distributør forud for ophøret af aftalen.

Tidligere lød forventningen også på "plus" 750.000 enheder, men den forudsigelse blev dæmpet en smule i forbindelse med en gennemgang af selskabets strategi, der går under navnet Big Five 2020, i juni.

I det seneste regnskabsår solgte Ambu 560.000 engangsendoskoper, og i de første ni måneder af regnskabsåret 2018/19 har Ambu solgt 525.000 endoskoper.

I regnskabet for tredje kvartal torsdag oplyser selskabet også, at det i det kommende regnskabsår for 2019/20, der starter 1. oktober i år, nu venter et salg af 900.000 endoskoper mod tidligere 1.000.000 endoskoper.

Antal solgte enheder Q3 2018/19 Q2 2018/19 Q1 2018/19 Q4 2017/18 Q3 2017/18 Q2 2017/18 Q1 2017/18 Q4 2016/17 Q3 2016/17 Q2 2016/17 Q1 2016/17
Endoskoper 194.000 182.000 149.000 165.000 146.000 145.000 104.000 115.000 95.000 95.000 59.000

Antal solgte enheder Ambus forventning til 2019/20 efter Q3 Ambus forventning til 2019/20 før Q3 Ambus forventning til 2018/19 efter Q3 Ambus forventning til 2018/19 før Q3 FY 2017/18 Ambus forventning til 2017/18
Endoskoper

900.000

1.000.000 600.000 750.000 560.000 550.000

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder