Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat

Udgivet den 20-01-2025  |  kl. 16:14  |  
Arkiv: Foto

De grønne vindaktier har været under pres lige siden, at Donald Trump blev valgt som USA's næste præsident.

Mandag morgen var ingen undtagelse, men ud på dagen er udviklingen vendt for Vestas, der nu har indtaget en plads i toppen af C25-indekset. Ørsted har også rystet den værste røde stemning af sig, men modsat Vestas er de store plusser udeblevet for vindparkudvikleren.

Det sker kun få timer før, at Donald Trump officielt tages i ed som præsident på ny.

- På den korte bane har det lignet et større problem for Ørsted end for Vestas, fordi Ørsted er tunge på havvind, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank.

Vestas-aktien stiger aktuelt 2,3 pct. til 97,58 kr., mens Ørsted-aktien handler sidelæns i 311,60 kr. Tidligere på dagen dykkede de begge op mod 2-3 pct.

- Hvis investorerne sidder og er lidt nervøse lige nu, så er virkeligheden jo, at Trump selv kan udløse stop for havvind, men ikke på landvind, hvor han skal have Kongressen med. Selv om han har flertallet er det ikke sikkert, at han kan skabe det, siger Jacob Pedersen.

- Hvis han lægger begge dele ned er det imidlertid Vestas, der bliver hårdest ramt. Ørsted har en lille smule aktivitet i USA, hvor Vestas har meget, siger han videre.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab
17:04 Mandagens aktier: Vestas i pænt trit på Trump-rygter - Novo fortsat i kulkælderen
17:00 Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
16:14 Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat
15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned
15:47 Investeringsstrateg: Markedet tror forsigtigt på mindre "tarif-fokuseret" Trump
15:36 USA/åbning: Trump svinger taktstokken trods amerikansk helligdag - futures i grønt
14:57 Cbrain opjusterer og indsnævrer forventninger til vækst i omsætningen
13:19 Blackrock opfordrer til deregulering af de europæiske banker
13:15 De finansielle markeder er afventende: Hvad vil Trump komme med i sin tale mandag aften
13:04 Carlsberg får ændret kreditudsigter efter Britvic-opkøb er i hus
12:51 USA/tendens: Investorerne afventer Trumps indsættelse på helligdag
12:44 Siemens Energy sendes ned af nedgradering hos UBS: Prissat til perfektion
12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling
11:48 Obligationer/middag: Renten løftes en smule efter høgeagtig kommentar fra Holzmann
11:34 Aktier/middag: Vestas og Ørsted til bunds forud for Trumps indsættelsestale
11:26 Tysk våbenproducent får kæmpeordre og godkendelse - aktien i højeste niveau nogensinde
11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske