Ambu styrtdykker efter regnskab: Sydbank peger på vigende vækst i endoskopiforretningen

Udgivet den 30-08-2024  |  kl. 10:38  |  
Arkiv: Foto

Ambu får fredag en ublid modtagelse for sit regnskab for tredje kvartal, hvor de overordnede tal ellers var kendt på forhånd.

Aktien sætter sig efter godt halvanden times handel med 13,1 pct. til 133 kr.

Medicokoncernen opjusterede 10. juli sine forventninger til regnskabsåret 2023/24 og kom i samme forbindelse med foreløbige tal for sit forskudte kvartal.

Forklaringen skal i stedet findes i nogle af de nye indtryk, der er fulgt med den endelige kvartalsrapport.

Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, peger på den organiske vækst i Ambus vækstben Endoscopy Solutions som årsagen. Her var væksten i kvartalet aftagende - særligt på grund af et vigende salg af lungeendoskoper.

- Den organiske vækst inden for Endoscopy Solutions lever ikke helt op til forventningerne. Værdiansættelsen af Ambu er efter min vurdering i høj grad knyttet op på vækstfundamentet for lige netop endoskopiforretningen, siger han til MarketWire.

- Der noterer jeg mig i det her kvartal, at der inden for lungeendoskopi opnås en organisk vækst på 9,9 pct., og det er svagere end forventningerne på 13 pct., fortsætter han.

Inden for lungeendoskopi forventer markedet videre en vækst på 11 pct. i 2024/25 og igen i 2025/26, inden den efter forventningen vil aftage i 2026/27 til 10 pct.

- Når man så realiserer en organisk vækst på 10 pct. i det her kvartal - med udsigten til et svagere sammenligningsgrundlag bekymrer investorerne sig lidt om vækstfundamentet, forklarer senioranalytikeren.

Dermed ikke sagt, at Ambu ikke kan accelerere sin vækst. Selskabet er positivt påvirket af lanceringen af sit endoskop Ascope Broncho 5, så det er ifølge Søren Løntoft Hansen muligt, at medicoselskabet kan accelerere væksten.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel