Ambu taber milliarder i markedsværdi efter nedjustering

Udgivet den 18-06-2019  |  kl. 10:58  |  

Ambu bliver straffet af investorerne oven på en nedjustering mandag aften, og tirsdag formiddag falder medicoaktien så meget, at selskabets markedsværdi er reduceret med i underkanten af 4 mia. kr.

Mere præcist er Ambus markedsværdi faldet med 3,6 mia. kr. siden mandagens børslukning, og det reducerer selskabets samlede markedsværdi til 19,1 mia. kr. Det sker på baggrund af et kursfald på 16 pct. til omkring 88 kr.

- Et kursfald på 16 pct. viser alt i alt, at det er lykkedes ganske godt at balancere lavere vækst- og profitabilitetsforventninger for de kommende år. Ambu-aktien er gået fra at være ekstremt højt prissat til at være højt prissat. Der skal stadig løbes hurtigt og præsteres, skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en kommentar.

Mandag aften meddelte Ambu, at selskabet i det igangværende regnskabsår nu regner med at sælge cirka 750.000 endoskoper mod før "mere end" 750.000 endoskoper.

Samtidig ses den organiske vækst lande på 14-15 pct. mod tidligere 15-16 pct., mens driftsmarginen, målt på EBIT før særlige poster, ventes at ramme 22 pct. mod tidligere 22-24 pct.

Den lavere vækst skal blandt andet ses i sammenhæng med, at Ambu har valgt at udfase engangskoloskopet SC210, som ellers tidligere er blevet anset som et af de nye væksthåb i det forretningsområde, selskabet selv kalder for visualisering.

En test i USA med henblik på at dokumentere, at SC210 lever op til standarderne for genanvendelige koloskoper, er imidlertid ikke faldet heldigt ud, og derfor har Ambu besluttet at stoppe markedsføringen af produktet.

Netop koloskopet til engangsbrug har været omgærdet af en del usikkerhed, men det er fortsat planen, at Ambu skal kunne levere et engangsvideoskop til koloskopiprocedurer.

Ambu fortalte mandag aften, at det i stedet sætter flere ressourcer af til at udvikle et produkt kaldet Ascope Colon, som ventes lanceret i andet kvartal af 2020/21.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne