Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne

Udgivet den 30-08-2024  |  kl. 14:03  |  
Arkiv: Foto

Der var ikke ventet den store dramatik i forbindelse med halvårsregnskabet fra Ambu, efter at medicoselskabet allerede i juli var kommet med foreløbige tal for flere af regnskabsposterne og også havde opjusteret forventningerne til hele året.

Men dramatisk blev det, da aktiemarkedet i København åbnede fredag morgen, hvor investorerne i stor stil fik travlt med at sælge ud af aktien.

Bedre er det ikke blevet senere på dagen, og ved 14-tiden ligger Ambu-aktien til et fald på 16,2 pct. til 128,25 kr.

Det er det fjerdestørste fald i aktien nogensinde.

Dagens nedtur betyder, at Ambus samlede børsværdi er svundet ind med 5,4 mia. kr., så den nu er nede på 34,6 mia. kr.

Forklaringen på det bemærkelsesværdige fald er ifølge senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank udviklingen i endoskopi-forretningen.

Her var væksten i tredje kvartal nemlig aftagende, særligt inden for lungeendoskoper.

- Den organiske vækst inden for Endoscopy Solutions lever ikke helt op til forventningerne. Værdiansættelsen af Ambu er efter min vurdering i høj grad knyttet op på vækstfundamentet for lige netop endoskopiforretningen, siger han til MarketWire.

Han noterer, at Ambu inden for lungeendoskopi opnåede en organisk vækst på 9,9 pct., hvor forventningerne hos analytikerne lå på 13 pct.

Med til historien om det store kursfald hører dog også, at aktien i år har klaret sig pænt. Trods fredagens nedtur er aktien for hele 2024 steget 21 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel