American Airlines ramt af lavere efterspørgsel

Udgivet den 25-07-2024  |  kl. 13:22  |  

Luftfartsselskaberne er fløjet ind en turbulent periode, hvor udbud og efterspørgsel ikke er balanceret, og seneste offer er American Airlines, der har måttet skære en stor luns af sine indtjeningsforventninger.

Det bliver taget ilde op af investorerne, der i torsdagens amerikanske formarked sender aktien 7,6 pct. lavere til 9,40 dollar.

I løbet af andet kvartal har American Airlines ikke klaret sig som oprindeligt ventet på grund af selskabets tidligere salg- og distributionstrategi samt en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, udtaler administrerende direktør Robert Isom i regnskabet.

Regnskabet for andet kvartal var ellers i store træk opløftende læsning med en justeret indtjening per aktie på 1,09 dollar mod et ventet fald til 1,05 dollar fra 1,92 dollar i samme periode sidste år.

I det i gangværende tredje kvartal ventes den post kun at gå i nul med henvisning til de nuværende efterspørgselstendenser, den nuværende brændstofprisprognose og eksklusive påvirkningen af særlige poster. Her ventede analytikerne 49 cent.

For helåret sænkes prognosen for den justerede indtjening per aktie til 0,70-1,30 dollar fra tidligere ventet 2,25-3,25 dollar.

Mandag dykkede irske Ryanair 17,2 pct. efter sin nedjustering.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport