Amerikansk chipproducent får 1,5 mia. dollar for at styrke indenlandsk produktion

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 13:37  |  

Chipselskabet Globalfoundries er godt på vej mod at få en saltvandsindsprøjtning fra USA på 1,5 mia. dollar svarende til omkring 10 mia. kr. til at udbygge den hjemlige produktion af mikrochips.

Det oplyser det amerikanske handelskammer mandag, skriver AFP.

Globalfundries er verdens tredjestørste producent af mikrochips og blev oprindeligt blev skabt efter et frasalg af produktionsafdelingen hos Advanced Micro Devices (AMD).

Handelskammeret og chipproducenten har underskrevet en foreløbig aftale om vilkårene for finansieringen, der skal være med til at "styrke USA's indenlandske forsyningskæde, konkurrenceevne og halvlederproduktion," lyder det fra myndighederne.

Finansiering gives under "2022 US Chips and Science Act" - og pengene skal gå til at bygge nye produktionsfaciliteter samt opgradere faciliteterne i New York og Vermont.

- De cirka 1,5 mia dollar skal bruges til at udvide den indenlandske produktion af halvledere, styrke de amerikanske forsyningskæder og skabe tusindvis af godt betalte job lige her i Amerika, siger vicepræsident Kamala Harris om aftalen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯