Amerikansk skokædes aktie falder markant efter nedjustering og lavere salg

Udgivet den 23-08-2023  |  kl. 13:11  |  

Den amerikanske sko- og sportstøjkæde Foot Lockers aktie styrtdykker i det amerikanske formarked efter et regnskab, der ikke lever op til analytikernes forventninger.

Det skriver Bloomberg News.

Aktien falder 28,4 pct. i det amerikanske formarked til 16,57 dollar.

Kædens sammenlignelige salg falder 9,4 pct., hvor analytikerne havde ventet en nedgang på 8,9 pct.

- Vores andet kvartal var på linje med vores forventninger på trods af en stilstand i kundernes købekraft, siger Mary Dillon, der er administrerende direktør i Foot Locker.

Alligevel har den amerikanske skoforhandler sat deres forventninger ned til 2023. Nu venter Foot Locker et fald i salg i niveauet 8-9 pct. mod tidligere 6,5-8 pct.

Nedjusteringen kommer efter en juli måned, hvor nedgangen i kundernes købelyst fortsatte.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Report❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯