Amerikansk sygekasse ramt af forkølet prognose

Udgivet den 12-02-2020  |  kl. 13:06  |  

Den amerikanske sygekasse CVS Health leverer en svag indtjeningsprognose for 2020 i forbindelse med regnskabet for fjerde kvartal, hvor indtjeningen er lidt bedre end ventet, mens den sammenlignelige salgsvækst halter lidt.

CVS Health-aktien indikeres 2,1 pct. lavere i det amerikanske formarked oven på regnskabet.

Indtægterne steg i fjerde kvartal med 23 pct. til 66,89 mia. dollar, hvilket er over analytikernes forventning på 63,95 mia. dollar.

Det er især apotekerkæden CVS Pharmacy Services, der leverer den positive indtægtsoverraskelse, idet indtægterne her blev på 37,07 mia. dollar mod ventet 34,67 mia. dollar.

Det sammenlignelige salg er i fjerde kvartal steget med 3,2 pct., hvor analytikerne ventede 3,6 pct.

Den justerede indtjening per aktie er i fjerde kvartal faldet til 1,73 dollar fra 2,14 dollar sammenlignet med analytikerprognosen på 1,68 dollar.

For 2020 venter CVS Health en justeret indtjening per aktie på 7,04-7,17 dollar, hvor midten på 7,105 dollar ligger under analytikernes forventning på 7,15 dollar.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder