Amerikanske storbanker trodser lave renter

Udgivet den 17-10-2019  |  kl. 23:30  |  

De amerikanske storbanker har i denne uge indledt den amerikanske regnskabssæson, og tallene viste fin fremgang trods frygten for, at de lave renter ville ramme indtjeningen.

Det gjorde de nu også, da nettorenteindtægterne for de store banker for første gang siden 2015 faldt, men øgede handelsindtægter og fremgang i investeringsbank-forretningerne har overrasket positivt.

Så meget endda, at JPMorgan Chase, som er USA's største bank, satte ny indtjeningsrekord.

- Bankerne havde sat forventningerne lavt i september, og det viste sig, at resultaterne var ganske stærke. Jeg tror, et stort spørgsmål var, om rentesænkningerne faktisk ville stimulere låneefterspørgslen, og vi kunne se på indtjeningstallene, at det gjorde det, siger Julien Courbe, chef for finansiel service hos PWC, til Bloomberg News.

Det er en stærk amerikansk forbruger, sænkede selskabsskatter og et aktiemarked nær rekord, som har understøttet storbankerne i USA i tredje kvartal - og altså modvirket lavere renter, handelskrig og økonomisk opbremsning, skriver Bloomberg News. Og derfor er de amerikanske banker på vej til at slå sidste års indtjeningsrekord på 120 mia. dollar.

Ikke bare JPMorgan overraskede positivt. Også Wells Fargo, Citigropup, Bank of America og Morgan Stanley har alle klaret sig bedre end ventet. Kun Goldman, som så sin indtjening falde 26 pct., skuffede lidt på bunden.

- Så langt, så godt. Bankregnskaberne har helt sikkert været fantastiske i forhold til forventningerne, siger Paul Nolte, porteføljeforvalter hos Kingsview Asset Management, til Reuters.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne