Amerikanske tandpastagigant slår estimaterne - men ser fald i 2019

Udgivet den 25-01-2019  |  kl. 13:16  |  

Amerikanske Colgate-Palmolive, der blandt andet producerer tandpasta og sæbe, nåede i sidste kvartal af 2018 en højere omsætning, end analytikerne havde regnet med.

Omsætningen blev i kvartalet 3,81 mia. dollar, svarende til 25,1 mia. kr., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet en omsætning på 3,78 mia. dollar.

Også den justerede indtjening per aktie var lidt højere end ventet. Den var på 0,74 dollar i årets sidste kvartal. Analytikerne havde regnet med et resultat på 0,73 dollar.

Colgate-Palmolive forventer i 2019 et lavt, encifret fald i indtjeningen på grund af øgede omkostninger og en stærkere dollar, lyder det fra selskabet.

I formarkedet falder aktien 3,1 pct. til 60,25 dollar.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Report❯  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder