Analytiker: Lundbeck bliver snart solgt

Udgivet den 29-03-2007  |  kl. 08:07  |  

Lundbecks krise, grundet det mislykkede medikament mod søvnløshed, Gaboxadol, kan tvinge selskabet til at blive solgt. Det mener Tim Race fra investeringsbanken ING. Det skriver Berlingske Tidende.

- Med mindre der sker noget andet afgørende, mener jeg, de bliver nød til at sælge inden for et år, udtaler Tim Race.

Lundbecks hovedaktionær, Lundbeckfonden, der ejer over 2/3 af aktierne i Lundbeck, har dog ingen planer om et salg af virksomheden. Fonden lægger vægt på at være en tålmodig ejer, der ikke ryster på hånden.

- Luncbeck er ikke til salg, udtaler formand for Lundbeckfonden, Arne V. Jensen.

Udgivet af: NPinvestordk