Analytiker spår god dag for Genmab-aktien efter godt nyt fra USA

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 08:58  |  
Arkiv: Foto

Genmab har fået godkendt kræftmidlet Epkinly i endnu en indikation hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Det bør give anledning til en god dag på børsen for selskabets aktie, vurderer senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

Den nye godkendelse er til behandling af tilbagevendende follikulær lymfom som tredjelinjebehandling.

- Det er helt klart positivt og vil bakke op om et stigende salg af Epkinly fremadrettet. Jeg forventer, at vi vil se en Genmab-aktie, der vil outperforme det generelle marked i dag, siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Sidste år fik Genmab godkendt Epkinly som til behandling af diffust storcellet B-celle lymfom ligeledes som tredjelinjebehandling.

Genmab-aktien faldt onsdag 0,4 pct. til 1791 kr., og den har i det hele taget haft det svært de seneste år.

Foreløbigt har 2024 budt på et kursfald på 16,9 pct., og set over de seneste tre år er den bakket godt 30 pct.

Investorernes tilbageholdenhed skyldes primært bekymring for det patentudløb, der venter på selskabets storsælgende kræftmiddel Darzalex mod slutningen af årtiet.

Godkendelsen af Epkinly nu i endnu en indikation - og de igangværende forskningsprogrammer med virkemidlet bag, Epcoritamab, kan være med til at dæmpe bekymringerne fremadrettet.

- En godkendelse inden for den her indikation er med til at øge salgspotentialet for Epkinly. Selvfølgelig langt fra til fulde, men i nogen grad kan man adressere den bekymring, som investorerne står med i øjeblikket i forhold til Genmab og stoppet for royalties for Darzalex startende mod slutningen af det her årti, siger Søren Løntoft Hansen.

Som nævnt er Epkinly foreløbigt godkendt i de to indikationer som tredjelinjebehandling. Det er typisk den strategi, man har har, når man lancerer kræftmidler, at man først adresserer de patienter, der enten ikke responderer på de tidligere behandlinger eller får tilbagefald.

- Det samme er gældende for den her indikation. Det, man arbejder på, er selvfølgelig at føre Epkinly frem igennem behandlingsregimet, så man tidligere gør brug af det her middel. Der er man allerede i gang med et væld af studier, der skal bakke op om det, og det kan øge salgspotentialet fremadrettet for Epkinly, siger Søren Løntoft Hansen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25