Her stiger og falder antallet af tvangsauktioner

Udgivet den 20-12-2017  |  kl. 06:00  |  
Parcelhuskvarter (Foto: Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden.dk

Der er blevet afholdt 2.290 tvangsauktioner fra januar og frem til 1. december i år. Og sammenligner man med samme periode i 2016, er der tale om et fald på 3,3 procent. Størst er det i Region Nordjylland, hvor der har været 10 procent færre tvangsauktioner i år.

"Det generelle fald i antallet af tvangsauktioner skyldes ganske enkelt, at det går bedre på boligmarkedet. Når efterspørgslen stiger, er der langt bedre mulighed for at sælge til en gunstig pris på almindelige markedsvilkår inden selve tvangsauktionen. Og mange vil opleve, at de rent faktisk kan sælge til langt mere i frit udbud, og at det derfor er mere økonomisk forsvarlig løsning end at gennemføre en tvangsauktion," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

81 procent flere på tvang

Kun i en enkelt region er der tale om en stigning, og det er i Region Midtjylland, hvor der har været 3,4 procent flere tvangsauktioner i år. Netop her ligger de tre kommuner med den største stigning i landet.

Øverst på listen er Holstebro. Her har der i årets første 11 måneder været 81 procent flere boligejere, der oplevede, at deres hus, ejerlejlighed eller sommerhus kom på tvangsauktion sammenlignet med samme periode sidste år.

Retter man derimod blikket mod de kommuner, der har oplevet det største fald, er top tre fordelt på tre forskellige regioner. Det drejer sig om kommunerne Hillerød, Norddjurs og Mariagerfjord. Alle tre ligger nogenlunde på niveau med fald på mellem 46 og 55 procent.

"Hvis priserne på ejerboliger i Danmark fortsætter med at stige, eller såmænd bare holder niveau i 2018, er min klare forventning, at der vil ske et yderligere fald i antallet af tvangsauktioner på landsplan," siger Birgit Daetz.

Herunder kan du se en top 10 over de kommuner, hvor der har været den største stigning og det største fald i antallet af afholdte tvangsauktioner fra 2016 til i år.

Kommuner med største stigning i antallet af tvangsauktioner:

Kommune 2016 (jan-nov) 2017 (jan-nov) Ændring i pct.
Holstebro 16 29 81 %
Ringkøbing-Skjern 23 40 74 %
Horsens 19 29 53 %
Tønder 39 58 49 %
Nordfyns 15 22 47 %
Jammerbugt 29 42 45 %
Syddjurs 29 41 41 %
Odense 15 21 40 %
Aarhus 16 22 38 %
Haderslev 33 44 33 %

Kommuner med største fald i antallet af tvangsauktioner:

Kommune 2016 (jan-nov) 2017 (jan-nov) Ændring i pct.
Hillerød 11 5 -55 %
Norddjurs 28 15 -46 %
Mariagerfjord 39 21 -46 %
Bornholm 23 13 -43 %
Roskilde 21 12 -43 %
Vejle 45 29 -36 %
Aabenraa 40 27 -33 %
Herning 19 13 -32 %
Esbjerg 31 23 -26 %
Frederikssund 31 23 -26 %

(Tabellerne viser antallet af afholdte førsteauktioner i perioden januar-november. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA