Anders Holch Povlsen kaster trecifret millionbeløb i Firstfarms - aktien stiger

Udgivet den 29-02-2024  |  kl. 10:35  |  
Arkiv: Foto

Heartland-koncernen, der er ejet af Anders Holch Povlsen, smider et trecifret millionbeløb efter Firstfarms.

Det tages godt imod af investorerne, der sender aktien op med 8,9 pct. til 70,80 kr.

Den danske rigmand investerer 186 mio. kr., der skal bruges til at skabe vækst.

Heartland betaler som udgangspunkt 81 kr. per ny aktie i Firstfarms, svarende til en præmie på 24,6 pct. sammenlignet med lukkekursen onsdag. Dertil vil Firstfarms udstede konvertible obligationer, og afhængigt af tidspunktet for konverteringen kan Heartland betale op mod 101 kr. per aktie. Det svarer til en præmie på 55,4 pct.

- Det er med glæde og stolthed, at vi har tiltrukket en så stor og anerkendt investor. Vi deler værdisæt med Heartland-koncernen og har et interessefællesskab omkring jord, landbrug, natur og miljø. Med Heartland-koncernen i ejerkredsen styrkes vores muligheder for at eksekvere på vores planer og for at nå vores målsætninger, siger Anders H. Nørgaard, administrerende direktør i Firstfarms, i en meddelelse.

Samlet vil Firstfarms via den rettede emission og udstedelsen af konvertible obligation hente et bruttoprovenu på 186 mio. kr. De 1,2 mio. nye aktier sælges for 97,2 mio. kr., mens de konvertible obligationer udgør 89,1 mio. kr.

Det er selskabet Constantinborg under Heartland, der tilfører kapital, og derigennem opnår selskabet en ejerandel i Firstfarms på 10,77 pct. Hvis Constantinborg vælger at udnytte retten til at konvertere obligationerne til aktier, vil Constantinsborg opnå en ejerandel på 18,78 pct. baseret på det antal aktier, som tegnes i den rettede aktieemission, fremgår det af meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Endnu en omgang rekorder - trukket af Nvidia, Apple, Microsoft
06:30 Kalender med link - torsdag den 11. juli
17:48 Europa/aktier: Alle sektorer bidrog til optur - men norsk aktie skilte sig ud
17:07 Onsdagens aktier: DSV og Coloplast førte an i dansk aktierevanche - og rekord i NKT
17:02 Onsdagens obligationer: Europæiske rentefald op til amerikanske inflationstal
16:55 Manchester United belønnes for kvartalsregnskab
16:31 Sats på britisk rentesænkning i august sænkes efter centralbankkommentar
15:59 Mærsk bekræfter angreb mod skib efter melding fra houthibevægelsen
15:42 AMD køber finsk AI-selskab i rivalkapløb med Nvidia
15:36 USA/åbning: De syv giganter forlænger aktiefesten fra start onsdag
15:13 Ennogie må se ende på vinderstime: Periode med tocifrede stigninger afløst af stort fald
15:04 Tørlastindeks stiger efter fem dage i træk med fald
14:36 USA/tendens: Rekordernes tid fortsætter med stigninger til de syv giganter i formarkedet
14:34 Novo Nordisk indgår aftale med statsejet medicinalselskab i Indonesien
14:25 Flere medlemslande overskrider oliekartels frivillige nedskæringer
13:57 Valuta: Aftagende inflation svækker den norske krone
13:33 Amerikanske 3M sendes baglæns efter uventet direktørafgang
13:10 Goldman Sachs anbefaler Novo over europæiske aktier som er afhængige af kinesisk salg
12:57 Europa/aktier: Norsk forsvarsaktie stikker af i revancherende europæisk marked
12:52 Microsoft og Apple afstår bestyrelsesposter i OpenAI efter øget myndighedsgranskning