AP Møller-Mærsk fik underskud på 3 mia kroner i første halvår

Udgivet den 21-08-2009  |  kl. 08:11  |  

AP Møller Mærsk er i dag kommet med halvårsregnskab.

For første halvår 2009 blev Gruppens nettoomsætning 127.389 mio. kr. mod  148.365 mio. i samme periode 2008 svarende til et fald på 14%, primært grundet lavere fragtrater og mængder i containerskibsfarterne samt de gennemsnitligt lavere oliepriser.

Resultat før skat blev 6.251 mio. kr. mod 31.788 mio. i samme periode 2008.

Efter skat og resultat af ophørende aktiviteter blev periodens resultat negativt med 3.021 mio. kr. mod positivt med 11.980 mio. i første halvår 2008.

Ifølge RB-Børsen var der ventet -3.500 mio. kroner i første halvår.  

For andet halvår 2009 ventes et resultat på niveau med første halvår.

Forventningen er dermed et underskud på ca. 6 mia. kr. for hele året.

- Der er betydelig usikkerhed knyttet til forventningerne for resten af 2009, ikke mindst som følge af udviklingen i verdensøkonomien. Særlig usikkerhed knytter sig til udviklingen i containerfragtraterne, de transporterede mængder, USD-kurs og oliepris, skriver AP Møller Mærsk.

 

 

.

 

Udgivet af: NPinvestordk