APM køber otte nye skibe
Maersk Supply Service underskriver kontrakt på otte nye ankerhåndterings- og forsyningsskibe, fremgår det fredag af en pressemeddelelse.
Fredag d. 24 marts 2006 underskrev Maersk Supply Service en kontrakt på otte nye 15.300 BHP VS 472 ankerhåndterings- og forsyningsskibe fra AKER Yards AS, Norge.
Skibene er af Vik & Sandvik design, og det første skib forventes leveret i første kvartal af 2008 - de følgende skibe forventes herefter leveret med to måneders interval. I kontrakten indgår optioner for yderligere to skibe.
Ovennævnte skibe vil indgå i Maersk Supply Service eksisterende flåde på mere end 60 skibe.
Ifølge flere medier lyder prisen på i alt 3,1 mia. kr.