APM Terminals ser store muligheder i Indien

Udgivet den 14-02-2012  |  kl. 10:38  |  

Med et befolkningstal på 1,2 mia. mennesker og verdens tredjestørste økonomi er Indien fortsat underrepræsenteret i den globale handel. Og det vil A.P. Møller – Mærsks havnedivision, APM Terminals, udnytte.

- Mulighederne for udvikling i hele Indien, en af verdens hurtigst voksende økonomier, er spændende, og APM Terminals vil være en del af den udvikling, sagde administrerende direktør hos APM Terminals, Kim Fejfer, ved en tale til kunder og lokale forretningsledere i Mumbai tirsdag. Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.

Kim Fejfer anslår, at det er nødvendigt med investeringer for 20 mia. dollar i infrastruktur i Indien for at forløse potentialet fuldt ud og ramme målet på 11 mio. tyvefodscontainere, TEU, i årlig trafik i Indien i 2016 og hele 23 mio. TEU i 2020. Disse målsætninger er de seneste sat af det indiske skibsministerium.

I 2011 var den totale trafik i Indien på 9,7 mio. TEU. Af disse står APM Terminals for håndteringen af godt 2,5 mio. TEU – primært via APM Terminals Mumbai, men også i Indiens hurtigst udviklende containerterminal, APM Terminals Pipavav.

- Vi er tilfredse med den udvikling, vi har gennemgået, siden vi indtrådte på dette marked i 2006, og vi vil fortsætte med at kigge efter de rette muligheder for at udvide vores tilstedeværelse her og udnytte Indiens stærke økonomiske potentiale, sagde Kim Fejfer ved talen.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag
11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea
11:05 Lavere renter presser bankerne - men der er også lyspunkter i 2025
10:32 Realkredit Danmark med godt nyt til boligejere: Ser nu større prisstigning i 2025
09:49 Basiseffekter måske bag høj spansk inflation i december - kan spise sig selv igen i januar
09:47 ECB-medlem: Handelskrig kan få Kina til at dumpe lave priser på Europa
09:19 Aktier/åbning: Vestas i grønt på negativ sidste handelsdag i 2024 - Novo trækker ned
09:18 Spansk inflation var højere end ventet i december
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter op på årets sidste børsdag
08:40 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
08:25 Nissan fortsætter ned på bekymringer om betingelserne for storfusion
08:19 Aktier/tendens: Vestas og Novo igen i rampelyset før rød start på årsts sidste handelsdag
07:53 Nvidia-leverandør under pres for at følge med efterspørgslen
07:50 USA kan fortsætte aktiedominansen i 2025