Asien: Amerikansk pengepolitk spreder dybrøde nuancer overalt

Udgivet den 21-09-2023  |  kl. 06:42  |  

De asiatiske aktier dykker markant torsdag morgen, hvor højere renter og stigende frygt for flere pengepolitiske stramninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sender de globale aktier ud i en nedadgående spiral.

De brede amerikanske aktiemarked lukkede med et tab på 0,9 pct., og de tech-tunge papirer mistede 1,5 pct. onsdag, efter at Federal Reserve indikerede højere renter og i langt længere tid end hidtil estimeret.

- Det kritiske spørgsmål er, hvor renterne i sidste ende vil lande, når Federal Reserve afslutter sin stramningscyklus. Og hvorvidt den amerikanske økonomi undgår en recession er en væsentlig faktor for både aktie- og obligationsinvestorer, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

Nu imødeser investorerne rentebeslutninger fra en håndfuld andre centralbanker med Sverige, Schweiz, Norge og Storbritannien torsdag og fra Japan fredag.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktiefutures yderligere kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2-0,5 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er kursen klar efter onsdagens negative udvikling på Wall Street.

- Det japanske marked starter med tab efter fald i amerikanske aktier, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo til AFP.

Sony Group dropper 1,0 pct., medicinproducenten Eisai falder 2,0 pct. og elektronik-producenten Murata Manufacturing dropper 1,9 pct., mens Softbank Group dykker 1,8 pct.

Nikkei 225-indekset falder 1,3 pct., og Topix-indekset dykker 0,8 pct.

De kinesiske investorer følger den globale negative stemning.

Shanghai Composite og CSI 300 falder begge 0,6 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dykker 1,3 pct.

I Taiwan er Taiex-indekset negativt med 1,4 pct., Kospi-indekset i Seoul dropper 1,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks falder 1,1 pct.

ASX-indekset i Sydney står til at lukke med et tab på 1,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,3
Topix -0,8
Hongkongs Hang Seng -1,3
China Shanghai Composite -0,6
China CSI 300 -0,6
Taiwan Taiex -1,4
Sydkoreas Kospi -1,6
Indiens BSE Sensex -0,6
Singapores STI -1,1
Sydney ASX 200 -1,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

13:28 Südzucker dykker efter svækkede markedsforhold for sukker har ramt indtjeningen
13:25 Europa/aktier: Holder skindet på næsen frem mod rentemøde i USA
13:07 Intel har udsigt til grøn start efter aftale om levering af mikrochips til militæret
12:49 Jyske Bank indfører ansættelsesstop indtil udgangen af året
12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA