Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens

Udgivet den 27-01-2025  |  kl. 06:42  |  

De amerikanske aktiefutures falder markant mandag efter kinesisk lancering af en gratis, open source kunstig intelligensmodel trods amerikanske sanktioner.

Det kan true amerikanske teknologigiganters prissætning.

Samtidig er de asiatiske aktiemarkeder præget af det forestående kinesiske nytår, der allerede nu holder flere markeder lukket, om end både Hongkong og Shanghai først indleder helligdagene i morgen.

Investorerne på de kinesiske markeder øjner nye støttetiltag fra Beijing efter vigende PMI-data, hvor fremstillingssektoren nu er under balancepunktet, mens servicesektoren kun lige akkurat holder næsen oven vande.

Shanghai Composite øger 0,2 pct., CSI300 blue chip-indekset er uændret, mens Hongkongs Hang Seng-indeks får lagt 0,8 pct. oven i indeksværdien.

De kinesiske markeder får også støtte fra den kinesiske startup Deepseek, der har lanceret en gratis, open source kunstig intelligensmodel, i konkurrence med OpenAI's ChatGPT.

- Det tyder på, at Kina kan fortsætte med at gøre fremskridt i kunstig intelligens-kapløbet på trods af amerikanske restriktioner. Selv om det stadig er uvist, om Deepseek vil vise sig at være et levedygtigt, billigere alternativ på lang sigt, er de første bekymringer centreret om, hvorvidt de amerikanske tech-giganters prissætning bliver truet, skriver strateg Jun Rong Yeap fra IG Asia i Singapore i et notat ifølge Reuters.

Effekten på de amerikanske futures slår igennem med fald i S&P futuren på 1,1 pct., mens Nasdaq-futuren dropper 2,0 pct.

I Tokyo er indledende stigninger blevet vendt til kursfald i hovedindekset Nikkei 225.

Indekset dropper 0,5 pct., mens Topix-indekset modsat ligger med et plus på 0,7 pct.

Børserne i Taipei, Sydkorea og Sydney er lukket mandag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,5
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng +0,8
China Shanghai Composite +0,2
China CSI 300 0,0
Taiwan Taiex Lukket
Sydkoreas Kospi Lukket
Indiens BSE Sensex -1,0
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 Lukket

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: AI-bekymringer blev opvejet af kemikalieoptimisme i fladt marked
17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen