Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving

Udgivet den 14-05-2024  |  kl. 06:45  |  

De asiatiske aktieindeks har svinget rundt flere gange tirsdag morgen, men udsvingene er begrænsede, da usikkerheden om onsdagens amerikanske inflationsdata i form af forbrugerprisindekset, der kan få afgørende betydning for de amerikanske renter, er stor.

- Investorerne venter tilsyneladende på morgendagens amerikanske forbrugerprisindeks, som kan sætte tonen for forventningerne til Federal Reserves lempelser over de kommende måneder, siger strateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ligger med en marginal stigning.

De amerikanske aktiefutures indikerer en mindre negativ åbning i New York med kursfald på 0,1-0,2 pct., når markedet starter senere på dagen.

I Tokyo er der en marginal positiv stemning.

Blandt de store aktier stiger Toyota 1,7 pct., og Sony Group øger 0,4 pct. forud for selskabets regnskab, der bliver offentliggjort efter lukketid.

Softbank Group falder 0,3 pct. efter et kraftigt reduceret nettotab for regnskabsåret, da den japanske investeringsgigant har kastet sig over kunstig intelligens-teknologier.

Det japanske regnskabsår sluttede med udgangen af marts.

Nikkei-indekset stiger 0,1 pct., mens Topix-indekset er så godt som uændret.

De kinesiske aktiemarkeder er mere forsigtige forud for første kvartalsregnskaber fra Tencent og Alibaba.

Tencents New York-noterede aktier steg ikke mindre end 11 pct. mandag, hvilket har givet bølgegang i de kinesisk teknologiaktier.

Alligevel lyder der advarende ord fra australske Pepperstone Group i Melbourne.

- Begge skal levere indtjening over konsensusresultater og komme med inspirerende estimater, da forventningerne er høje, siger Chris Weston fra Pepperstone.

Hang Seng-indekset viger 0,1 pct., Shanghai Composite-indekset falder 0,1 pct. og CSI 300 dykker 0,3 pct.

Taiex-indekset i Taipei stiger 0,4 pct., mens Kospi-indekset i Seoul er uændret, og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,1 pct.

Børsen i Sydney er lukket med et tab på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix 0,0
Hongkongs Hang Seng -0,1
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex +0,4
Sydkoreas Kospi 0,0
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:05 Fredagens aktier: Rød aktieuge - prygl til Nilfisk og Better Collective
17:02 Fredagens obligationer: Stærke tillidstal fra USA og Tyskland bag renteplus
16:03 Mærsk indfører ekstratillæg grundet konflikten i Det Røde Hav
16:02 USA: Michigan-indekset var væsentligt højere i oktober end først antaget
15:49 Amerikansk modeaktie knækker på midten efter blokeret salg
15:43 USA/åbning: Tesla fortsætter optur efter regnskab i stærk start
14:29 Rusland hæver rente til højeste niveau siden angrebet på Ukraine
14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering
10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks