Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
Den asiatiske aktieoptur fortsætter torsdag, hvor de kinesiske stimuli lægger en solid base under de kinesiske aktier, der spilder over i de fleste andre asiatiske markeder.
Dertil kommer stærkt positive amerikanske futures samt for de japanske aktiers vedkommende en svækket yen, der samlet sender hele regionens børsindeks mod himlen.
Med til at piske stemningen op er en rapport fra Bloomberg News om, at Kina overvejer at indsprøjte op til 1000 mia. yuan (142 mia. dollar) i de største statsejede banker for at øge deres kapacitet til at støtte den kriseramte økonomi.
Teknikfirmaer fører an i stigningerne på det asiatiske marked på grund af fornyet optimisme omkring efterspørgslen efter AI-udstyr efter stærke indtjeningsudsigter fra den amerikanske chipgigant Micron.
Desuden er sektoren støttet af meldinger om, at sydkoreanske gigant SK hynix har startet masseproduktion af en avanceret kunstig intelligens-chip. Det har øget den allerede store optimisme blandt investorerne.
Techaktier har været hoveddrivkraften bag de positive globale markeder i år.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1 pct. til det højeste niveau i to år.
De amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på 0,2-0,7 pct., når markedet åbner i New York torsdag eftermiddag.
I Tokyo ligger aktiemarkedets mange teknologirelaterede selskaber i front.
Nikkei-indekset stiger 2,4 pct., og Topix-indekset øger 1,9 pct.
I Kina fortsætter euforien efter de massive stimulustiltag ikke mindst fra centralbanken People's Bank of China.
Shanghai Composite-indekset stiger 0,6 pct. og CSI 300-indekset øger 0,7 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indekset ligger med et plus på 2,3 pct.
Kospi-indekset i Seoul er blandt dagens topscorere med en stigning på 2,1 pct., mens Taiex-indekset i Taipei øger 0,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,4 pct.
I Australien står Sydneys ASX-indeks til at lukke med en gevinst på 0,8 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +2,4 |
Topix | +1,9 |
Hongkongs Hang Seng | +2,3 |
China Shanghai Composite | +0,6 |
China CSI 300 | +0,7 |
Taiwan Taiex | +0,3 |
Sydkoreas Kospi | +2,1 |
Indiens BSE Sensex | +0,2 |
Singapores STI | +0,4 |
Sydney ASX 200 | +0,8 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›