Asien: Hongkong i front af asiatiske stigninger
De asiatiske aktier ligger lunt i svinget tirsdag morgen.
Stigende amerikanske og europæiske aktiefutures trækker det brede marked op, mens de kinesiske investorer ser positivt på den kinesiske præsident Xi Jinpings møde med den kinesiske teknologisektors virksomhedsledere.
Stigningerne er ført an af Hongkong, hvor de kinesiske tech-aktier fortsat er i vælten efter mandagens sjældne møde mellem Xi og teknologisektors topchefer.
Her var Alibabas Jack Ma til stede i hans første offentlige optræden siden den kinesiske regering standsede børsnoteringen af Alibabas digitale betalingstjeneste Ant Group i 2020.
Jack Mas tilstedeværelse på mødet ses som et signal om Beijings fornyede støtte til den private sektor og et potentielt skift i retning af et mere forretningsvenligt miljø, efter år med særdeles stringent regulering.
Til gengæld blev grundlæggeren af søgemaskinegiganten Baidu ikke set på mødet. Det gav mandag et drop i aktien på næste 7 pct., men der er et lille plaster på såret tirsdag, hvor Baidu stiger godt 1 pct. i Hongkong. Alibaba øger samtidig 4,3 pct.
Hang Seng-indekset stiger 2,1 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 ligger med mere begrænsede stigninger på 0,3 pct. og 0,4 pct.
Det er med til at trække MSCI's indeks over Asien-Stillehavsaktier uden for Japan op med 1,3 pct.
I Japan satser de japanske investorer på bank- og forsvarsrelaterede aktier. Nikkei-indekset stiger 0,6 pct., og Topix-indekset øger ligeledes med 0,6 pct.
Børsen i Taiwan ligger med en gevinst på 0,4 pct., og Singapores Strait Times stiger 0,3 pct., mens Kospi-indekset i Seoul øger 0,6 pct.
Sydneys ASX 200-indekst afslutter dagen med et minus på 0,7 pct. Faldet kom efter at den australske centralbank, Reserve Bank og Australia, som ventet reducerede renten med 25 basispoint til 4,10 pct.
De amerikanske aktiefutures peger op med 0,1-0,3 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,6 |
Topix | +0,6 |
Hongkongs Hang Seng | +1,9 |
China Shanghai Composite | +0,1 |
China CSI 300 | +0,3 |
Taiwan Taiex | +0,4 |
Sydkoreas Kospi | +0,6 |
Indiens BSE Sensex | -0,5 |
Singapores STI | +0,3 |
Sydney ASX 200 | -0,7 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›