Asien: Investorer bakker op om global U-vending

Udgivet den 10-10-2023  |  kl. 06:41  |  

De asiatiske aktieinvestorer er med på den globale U-vending tirsdag i tråd med udviklingen på Wall Street, hvor konflikten i Mellemøsten får den kolde skulder, mens bløde bemærkninger fra den amerikanske centralbanks topfolk om, at de høje lange rener reducerer behovet for flere renteforhøjelser, sender obligationsrenterne markant ned.

- Det er for tidligt at vurdere den egentlige fulde effekt af, hvad der sker i Mellemøsten, og hvad det faktisk betyder for markederne, siger strateg Kerry Craig fra JPMorgan ifølge Reuters.

Men sammenholdt med prisfald i oliemarkedet giver udviklingen anledning til en klar reduktion i investorernes frygt for sandsynligheden for endnu en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- Markedet er fortsat meget bekymret over potentialet for krigen mellem Hamas og Israel, og om den vil eskalere til andre fronter og aktører. Men at højere lange renter betyder mindre behov for renteforhøjelser, understøtter markedsstemningen, siger strateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan øger 1,2 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktiefutures stigninger på 0,1-0,2 pct. ved åbningen i New York åbner senere på dagen.

Det japanske marked åbner med markante stigninger efter mandagens helligdag.

- Det japanske marked starter med fremgang efter to dages stigninger i det amerikanske Dow Jones-indeks fredag og mandag, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra mæglerfirmaet Monex i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225 stiger 2,4 pct., og Topix-indekset øger 2,0 pct.

De kinesiske investorer på fastlandet er "the odd one out" i dagens asiatiske aktiemarked. Frygten for, at China Evergrande Group går konkurs, er blusset op igen, og investorerne opfordrer til at finde en løsning på de regulatoriske problemer, som har fået de kinesiske myndigheder til at afvise den gældsplagede udviklers forsøg på at opnå godkendelse til at udstede nye værdipapirer.

Shanghai Composite falder 0,5 pct., og også CSI 300-indekset dykker 0,5 pct.

Omvendt er der stigning i Hang Seng-indekset i Hongkong på 1,3 pct.

I Seoul øger Kospi-indekset 0,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks stiger 0,8 pct., overgået af ASX-indekst på børsen i Sydney, der står til at lukke med en gevinst på 1,1 pct.

Børsen i Taiwan er lukket for landets nationaldag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +2,4
Topix +2,0
Hongkongs Hang Seng +1,3
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,5
Taiwan Taiex Lukket
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,8
Sydney ASX 200 +1,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder