Asien: Japanske aktier i fald i blandet asiatisk marked

Udgivet den 08-12-2023  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger som en blandet landhandel fredag, hvor de japanske aktier får smæk, mens de kinesiske ligger i marginale plusser.

Det er styrkelsen af yen, der giver de japanske markedet en slem nedtur, hvor det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et fald på 1,8 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 1,6 pct.

I Japan leder bilkoncernen Toyota og elektronikgiganten Sony an med fald på henholdsvis 3,9 pct. og 1,5 pct.

Yen er styrket markant i takt med, at markedet indregner en renteforhøjelse fra den japanske centralbank, Bank of Japan, allerede i denne måned, skriver Bloomberg News. Og den stærkere yen presser udsigterne for landets eksportører.

Generelt har de asiatiske aktier kæmpet i denne uge, efter et stærkt rally i november drevet af forventninger om, at Federal Reserve vil sænke renten næste år.

Men Kinas fortsatte økonomisk svaghed kan blandt andet tynge regionen i 2024.

David Wong, investeringsstrateg hos Alliancebernstein, siger til Bloomberg TV, at han ser det "negative momentum" i indtjeningen hos de asiatiske selskaber skabe "en vis mængde modvind" for regionen næste år.

Shanghai Composite og CSI 300 ligger begge i et plus på 0,4 pct., og Hang Seng i Hongkong ligger til en mindre fremgang på 0,2 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,2 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 0,7 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger pæne 1,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,8
Topix -1,6
Hongkongs Hang Seng +0,2
China Shanghai Composite +0,4
China CSI 300 +0,4
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi +1,1
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI +1,0
Sydney ASX 200 +0,2

Indeksværdi klokken 6.00.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:55 Better Collective venter tocifret salgs- og indtjeningsvækst i 2024
17:47 Europa/lukning: NKT og fransk rival lyste op i rødt marked
17:35 Brødrene A&O Johansen venter tilbagegang i 2024 fra opbremsning i markedet
17:07 Aktier/lukning: NKT i rekord efter stor stigning mens Bavarian, Zealand og Novo tog bunden
17:03 Obligationer/lukning: Renten steg let frem mod amerikansk rentereferat
16:46 Feds Barkin: Seneste inflationstal afspejler fortsat højt prispres
16:04 Columbus dropper anke efter betaling fra svensk selskab
15:58 Columbus dropper anke tilbage efter betaling fra svensk selskab
15:39 USA/åbning: Indeks går i rødt mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
15:25 Kreditbanken lander historisk stort overskud
15:19 Valuta: Dollar i status quo frem mod rentereferat fra USA
15:14 Novo Nordisks bestyrelse foreslår samme holdopstilling i 2024
15:10 Møns Bank tæt på fordoblede bundlinjen i 2023 - fordobler udbyttet og bekræfter prognose
14:33 USA/tendens: Endnu en rød dag lurer mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
13:14 Bavarian-finansdirektør afviser aktietilbagekøb i nær fremtid - skylder penge for opkøb
12:24 Europa/aktier: NKT og fransk rival lyser op i afdæmpet marked
12:11 Aktiefestens fremtid kan afhænge af aftenens regnskab fra Nvidia
11:52 Bavarian-direktør kalder aktiereaktion ufortjent: Nogle investorer vil noget andet end os
11:37 Obligationer/middag: Små udsving op til referatet af det seneste rentemøde i USA
11:31 Verdens største murstensproducent presses af svage aktivitetsudsigter