Asien: Kinesiske aktier fortsætte op i højt tempo - Tokyo svinger

Udgivet den 27-09-2024  |  kl. 06:57  |  

Den generelle asiatiske aktie-optur er løbet ud i sandet fredag, men de kinesiske aktier fortætter op i samme høje tempo, som de foregående dage.

Sideløbende svinger de japanske aktier markant i takt med at dagens valg af ny leder til det regerende LDP parti skrider frem. Resultatet ventes at foreligge i løbet af nogle timer.

De kinesiske stimuli lægger en solid base under børserne i Shanghai og Hongkong.

Fredag har den kinesiske centralbank reduceret reservekravene - mængden af kontanter, som bankerne skal holde i reserve - samt sænket styringsrenten i tråd med de tiltag, som blev annonceret tidligere på ugen.

De kinesiske aktier står til at afslutte den bedste uge siden 2008, efter at Beijing har sat gang i udrulningen af enorme stimuli for at genoplive økonomien, inklusiv en politisk forpligtelse fra højeste sted til at stoppe prisfald i ejendomssektoren.

Shanghai Composite-indekset stiger 2,1 pct., CSI 300-indekset øger 3,8 pct., og Hongkongs Hang Seng-indekset ligger med et plus på 3,5 pct.

Stigningerne er med til at presse MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan op med 1,1 pct., mens de ikke har samme effekt på de øvrige markeder, som de har haft de foregående dage.

I Tokyo er aktieinvestorerne på tæerne op til dagens vigtige valg af ny leder til det regerende LDP parti. Dermed er det sandsynligvis også valg af en kommende premierminister, der skal afløse Fumio Kishida, der træder tilbage.

Kandidaterne har en ret forskellig indgangsvinkel til den japanske pengepolitik, og selv om den japanske centralbank officielt er uafhængig af den japanske regering er der i praksis ofte en tæt koordination mellem det japanske finansministerium og Bank of Japan.

Nikkei-indekset er svinget fra et nulpunkt til en stigning på 0,8 pct., mens Topix-indekset samtidig reducerer et drop på 0,7 pct. til blot 0,2 pct.

Kospi-indekset i Seoul er på retræte efter torsdagens himmelflugt, og indkeset falder 0,3 pct., mens Taiex-indekset i Taipei øger beskedne 0,1 pct.

Singapores Strait Times-indeks falder samtidig 0,4 pct., mens Sydneys ASX-indeks står til at lukke med en gevinst på 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer fald på omkring 0,1 pct., når markedet åbner i New York fredag eftermiddag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,8
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng +3,5
China Shanghai Composite +2,1
China CSI 300 +3,8
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA