Asien: Kinesiske investorer tilbage i blandet ugestart med afdæmpet aktivitet

Udgivet den 19-02-2024  |  kl. 06:42  |  

De asiatiske aktiemarkeder starter ugen uensartet mandag. Fraværet af de amerikanske aktører, der holder forlænget weekend grundet President's Day, lægger en dæmper på aktiviteten.

Til gengæld er de kinesiske investorer tilbage efter mere end en uges nytårsferie og sender aktierne på fastlandets børser op, mens de andre asiatiske markeder er mere tilbageholdende efter fredagens amerikanske inflationsdata, der igen understregede den ventede udskudte start på rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,1 pct.

Aktierne i Shanghai og Shenzhen får støtte af en overraskende stor rejseaktivitet under nytårsferien, der indikerer lidt mere økonomisk tillid, end det var tilfældet før nytåret.

Data viser en 61 pct. stigning i togrejser i Kina i løbet af ferien, og solide tal for hotelreservationer og e-handelsudgifter i ferieperioden bliver også nævnt som en årsag til den optimistiske stemning.

- De første data omkring ferieperioden viser nogle spirende grønne skud hos den træge kinesiske forbruger, skriver analytiker Taylor Nugent fra National Australia Bank i Sydney i et notat ifølge AFP.

Shanghai Composite stiger 0,7 pct., og CSI 300 øger 0,4 pct.

Lidt mere tungt ser det ud for aktierne i Hongkong. Hang Seng-indekset falder 1,1 pct.

I Tokyo reagerer investorerne negativt på fredagens kursfald på Wall Street kombineret med en styrkelse af den japanske yen.

- De japanske markeder starter lavere på grund af fald i de amerikanske aktier, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225 viger 0,1 pct., mens Topix-indekset modsat øger 0,5 pct.

De øvrige asiatiske børser er generelt positive. Taiex-indekset i Taiwan stiger 0,2 pct., hvilket også gælder Singapore Strait Times, mens Seouls Kospi-indeks øger 1,0 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney afslutter dagen med en beskeden gevinst på 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures er som altid i sving trods helligdag på Wall Street, og her indikeres stigninger i de tre store aktieindeks på 0,1 pct., når markedet i New York genåbner tirsdag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,1
Topix +0,5
Hongkongs Hang Seng -1,1
China Shanghai Composite +0,7
China CSI 300 +0,4
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi +1,0
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet