Asien: Massive aktieudsalg fortsætter i paniske markeder

Udgivet den 24-08-2015  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder bløder heftigt mandag morgen. Sidste uges store aktieudsalg er fortsat fra morgenstunden, og panik-knappen er trykket i bund på mange af de asiatiske markeder.

Uroen, der startede ved den kinesiske devaluering for et par uger siden, har ulmet med gentagne kinesiske aktieudsalg, som er forsøgt dæmpet af myndighedstiltag som forbud mod storaktionærsalg og marginhandel og senest i weekenden med tilladelse til pensionsselskaber til at investere 30 pct. af deres kapital i aktiemarkedet.

Men hidtil har intet hjulpet og salgsbølgerne er blot blevet større.

- Tingene vil sandsynligvis blive værre, før de bliver bedre. Der er behov for rentenedsættelser og flere lempelser i Kina. I mellemtiden kan tingene bliver værre. Vi er nødt til at få mere klarhed omkring Federal Reserve og deres tidsplan for at hæve renten, siger markedsstrateg Nader Naeimi fra AMP Capital Investors Ltd. i Sydney til Bloomberg News.

Det har øget investorernes bekymringer over tilstanden af den kinesiske økonomi, og især hvordan det kan påvirke resten af verden.

I Tokyo falder det brede Topix-indeks 4,7 pct., mens Nikkei-indekset dropper 4,3 pct., og i kursfaldenes epicenter, Shanghai, ligger Shanghai Composite indekset med et minus på 8,5 pct., mens CSI 300 indekset dykker 8,6 pct.

I Hongkong begrænses kursfaldene i Hang Seng-indekset til et minus på 4,3 pct.

ANDERSEN & MARTINI (Q2)

Bilforhandleren Andersen & Martini venter i 2015 et overskud på 2-5 mio. kr. før effekt af salg af Lyngby-ejendom, der ventes gennemført i 2015.

BAVARIAN (Q2)

Bavarian Nordic venter for regnskabsåret 2015 en omsætning omkring 1000 mio. kr. samt et nulresultat af primær drift. Koncernens kapitalberedskab forventes at være i størrelsesorden 1100 mio. kr. ved årets udgang.

DAB (Q2)

Danske Andelskassers Bank forventer i 2015 en basisindtjening mellem 125 og 155 mio. kr.

ERRIA (Q2)

Erria venter, at rederiet i 2015 vil realisere en samlet omsætning i niveauet 80-90 mio. kr. og et EBITDA i niveauet 5-7 mio. kr.

EXIQON (Q2)

Exiqon forventer for 2015 en omsætning på cirka 150-160 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på cirka 5-10 mio. kr.

FLSMIDTH (Q2)

FLSmidth venter for 2015 en omsætning på 19-21 mia. kr. og en EBITA-margin i niveauet 9-10 pct. Afkastet af investeret kapital - ROCE - ventes fortsat på 12-14 pct.

GABRIEL (Q3)

Gabriel Holding venter i det forskudte regnskabsår 2014/15 et forbedret EBIT-resultat i forhold til 2013/2014 og en organisk omsætningsvækst i niveauet 10-15 pct.

NEWCAP (Q2)

Newcap Holding venter i 2015 et EBTDA i størrelsesordenen 14-22 mio. kr.

NØRRESUNDBY BANK (Q2)

Nørresundby Bank forventer i 2015 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. i niveauet 150 til 170 mio. kr. Forventningerne tager udgangspunkt i en selvstændig Nørresundby Bank.

NTR (Q2)

NTR Holding-koncernen forventer i 2015 et omsætningsniveau på DKK 87 mio. og et resultat før skat på niveau DKK 2 mio.

ØSTJYDSK BANK (Q2)

Banken forventer i 2015 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet 130-145 mio. kr., hvoraf 73,1 mio. kr. udgør nettoprovenu ved salg af to afdelinger til Jutlander Bank.

ROCKWOOL (Q2)

Rockwool venter en omsætningsvækst på lige over 2,5 pct. baseret på sammenlignelige valutakurser og et driftsresultatet (EBIT) på "over" 150 mio. euro.

SIF (Q2)

Silkeborg IF Invest venter i 2015 et resultat på 2-6 mio. kr. baseret på en omsætning i niveauet 60 mio. kr.

TOPSIL (Q2)

Topsil venter i 2015 en omsætningsfremgang i niveauet 0-5 pct. og et EBITDA i niveauet 10-20 mio. kr.

ONSDAG DEN 26 AUGUST

======================

ARKIL (Q2)

Arkil Holding forventer i 2015 at opnå en omsætning i niveauet 3100 mio. kr., en overskudsgrad på 2,4-3,0 pct. samt et resultat før skat i niveauet 70-90 mio. kr.

FAST EJENDOM (Q2)

Fast Ejendom venter et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 40 mio. kr.

MØNS BANK (Q2)

Møns Bank venter i 2015 et resultat før nedskrivninger på udlån, kursregulering og skat i størrelsesordenen 23-28 mio. kr.

NORDIC SHIPHOLDING (Q2)

Nordic Shipholding venter i 2015 et EBITDA-resultat på 13-16 mio. dollar og et nettoresultat på 3-6 mio. dollar. Selskabets cash-flow forventes i størrelsesordenen 5 til 8 mio. dollar efter betaling af 4 mio. dollar i ordinære afdrag på lån i 2015.

UIE (Q2)

United International Enterprises venter i 2015 at kunne realisere et højere overskud til sine aktionærer end i 2014, hvor nettooverskuddet blev på 77,7 mio. dollar.

VELOXIS (Q2)

Veloxis venter i 2015 et driftsunderskud på 200-240 mio. kr. samt et nettounderskud, der udgør 195-235 mio. kr.

VICTORIA PROPERTIES (Q2)

Victoria Properties venter i 2015 et nettoresultat efter eftergivelse af skat på 0 kr.

TORSDAG DEN 27 AUGUST

======================

AARSLEFF (Q3)

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff venter i 2014/15 et overskud før skat på 390 mio kr.

ATLANTIC PETROLEUM (Q2)

Atlantic Petroleum venter i 2015 en produktion på 520.000 tønder. Det primære driftsresultat før af- og nedskrivninger samt efterforskningsudgifter (EBITDAX) ventes at være positivt.

BOCONCEPT (Q1)

Boconcept venter i regnskabsåret 2015/2016 en vækst i omsætningen på 2 pct. samt en stigning i driftsresultat (EBIT) i niveauet 4 pct.

CBRAIN (Q2)

Cbrain venter i 2015 en vækst i omsætningen på 10-20 pct., samt en indtjeningsgrad på 10-20 pct.

DELTAQ (Q2)

Deltaq venter, at den samlede værdi af selskabets porteføljevirksomheder vil udvikle sig 'neutralt til positivt' i 2015.

FIRSTFARMS (Q2)

FirstFarms forventer i 2015 et EBIT-resultat på 6-11 mio. kr.

GLUNZ (Q4)

Glunz & Jensen forventer i 2014/15 en omsætning på 300-320 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 20-25 mio. kr.

INTERMAIL (Q3)

Intermail venter i regnskabsåret 2014/15 en omsætning i niveauet 360-380 mio. kr., og et EBITDA-resultat på 28-36 mio. kr. Derudover venter selskabet et EBIT før særlige poster i niveauet 12-19 mio. kr. og et resultat før skat på 6-10 mio. kr.

ISS (Q2)

ISS venter i 2015 en organisk vækst på 2-4 pct. og en driftsmargin højere end i 2014, hvor den var på 5,6 pct.

LUXOR (Q3)

Investeringsselskabet Luxor regner med at komme ud af regnskabsåret 2014/15 med en basisindtjening på cirka 17-21 mio. kr. og et resultat før skat på mellem 5,0 og 9,0 mio. kr. Selskabet har forudsat stabile rente- og valutaforhold i sine forventninger.

NORDFYNS BANK (Q2)

Nordfyns Bank venter i 2015 en basisindtjening i niveauet 45-55 mio. kr.

NORDICOM (Q2)

Ejendomsselskabet Nordicom forventer et EBVAT-resultat for 2015 på cirka 10-20 mio. kr.

VICTOR (Q2)

Victor International forventer for regnskabsåret 2015 et resultat før værdireguleringer af investeringsejendomme og før skat på 100-150.000 euro.

FREDAG DEN 28 AUGUST

======================

A&O (Q2)

Byggevaregrossisten Brdr. A&O Johansen venter i 2015 et resultat før skat på ca. 115 mio. kr.

BRØNDBY IF (Q2)

Fodboldklubben Brøndby IF venter i 2015 et underskud før skat på 15-25 mio. kr.

COPENHAGEN NETWORK (Q2)

Copenhagen Network venter i 2015 et resultat før renter og skat (EBIT) i niveauet minus 2 mio. kr.

EGETÆPPER (Q1)

Egetæpper venter for regnskabsåret 2015/16 en omsætning på 950-1000 mio. kr. samt et resultat før skat på 80-90 mio. kr. Desuden venter tæppeproducenten en EBIT-margin på 8-9 pct. excl. gevinst fra salg af ejendom i Vejle.

EUROINVESTOR (Q2)

Euroinvestor.com venter i 2015 en omsætning på mindst 63 mio. kr. samt et overskud før skat i størrelsesordenen 14,5 mio. kr.

MATAS (Q1)

Matas forventer af regnskabsåret 2015/16 en omsætning omkring 3,5 mia. kr. samt en EBITA-margin i niveauet 17,0-17,5 pct.

SKAKO (Q2)

Skako venter i 2015 et EBIT-resultat i niveauet 10-15 mio. kr.

ZEALAND PHARMA (Q2)

Biotekselskabet Zealand Pharma venter i 2015 nettodriftsomkostninger i intervallet 225-235 mio. kr. Selskabet venter desuden milepælsbetalinger på op til 140 mio. kr. i løbet af 2015

MANDAG DEN 31 AUGUST

======================

EXPEDIT (Q2)

Expedit venter i 2015 en "mindre" vækst i omsætningen og et positivt resultat.

GERMAN HIGH STREET (Q2)

German High Street Properties forventer i 2015 et resultat før værdiregulering af investeringsejendomme og skat i omegnen af 1,0-1,2 mio. euro samt en omsætning omkring 5,5 mio. euro.

MIGATRONIC (Q2)

Migatronic forventer i 2015 en stigning i omsætningen og en fremgang i resultatet før skat til niveauet 10-15 mio. kr.

NEUROSEARCH (Q2)

Neurosearch forventer i 2015 et underskud på 7-9 mio. kr.

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri
06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien
06:34 Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag
06:30 Kalender med link - torsdag den 2. januar
17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør