Asien: Massive stigninger på kinesiske børser trækker hele Asien op

Udgivet den 06-07-2020  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier starter ugen med massive stigninger, da investorerne fortsat regner med superbillig likviditet og finanspolitisk stimulans til at opretholde den globale økonomiske genopretning, selvom stigende coronavirus-tilfælde forsinker genåbningen af hele den amerikanske økonomi.

- Vi mener, at der er tale om en øget taktisk allokering af asiatiske aktier i sammenhæng med globale aktieporteføljer. Vi ser et antal katalysatorer, der kan giver asiatiske aktier uden for Japan bedre afkast end amerikanske aktier på kort sigt, skriver analytikere fra Nomura i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan stiger 1,0 pct., og de store amerikanske indeksfutures peger på stigninger i omegnen af 1,1-1,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen

På børsen i Tokyo stiger det toneangivende Nikkei 225-indeks 1,4 pct., og det bredere Topix-indeks øger 1,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet ligger i overhalingsbanen. En leder i den kinesiske finansavis Securities Times vægt på vigtigheden af at fremme et "sundt" positivt marked, hvilket betegnes som mere essentielt for økonomien end nogensinde efter Covid-19-epidemien.

De kinesiske statsstyrede medier har længe guidet investorerne, når tvivl om retningen har ramt markedet, både gennem at tale aktierne op eller ved forsøg på at køle en overophedede spekulation ned.

Shanghai Composite stiger 4,2 pct., og CSI 300 øger hele 4,3 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med et plus på 3,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,5
Topix +1,4
Hongkongs Hang Seng +3,2
China Shanghai Composite +4,2
China CSI 300 +4,3
Taiwan Taiex +1,4
Sydkoreas Kospi +1,8
Indiens BSE Sensex +0,8
Singapores STI +0,9
Sydney ASX 200 +0,3

Indeksværdi klokken 5.45.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder