Asien: Overordnede kursfald på handelsstridsnervøsitet

Udgivet den 22-06-2018  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier ligger med overordnede kursfald fredag, hvor USA's handelsstrid med Kina og mange andre lande begynder at brede sig til virksomhedernes overskud, mens oliepriserne svinger op til Opecs weekendmøde, hvor en øget produktion står på dagsordenen.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med et minus på 0,3 pct.

- Svage amerikanske økonomiske data og handelsstridsoverskrifter skader det japanske markedsindtryk og tilskynder til udsalg af blue chip-aktier, siger markedsstrateg Yoshinori Shigemi fra JPMorgan Asset Management til Reuters.

I Tokyo falder Nikkei-indekset 1,1 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 0,8 pct.

Kina er blandt de få markeder, der er kommet godt fra start. Shanghai Composite øger 0,4 pct., og CSI 300-indekset stiger 0,2 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et tab på 0,4 pct.

Fredag morgen ligger de amerikanske futures med stigninger på 0,1-0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,1
Topix -0,8
Hongkongs Hang Seng -0,4
China Shanghai Composite +0,4
China CSI 300 +0,2
Taiwan Taiex -0,4
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,2

Indeksværdi kl. 5.35.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder