Asien: Overordnede stigninger og hop i amerikanske futures

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 06:45  |  

De asiatiske aktier og de amerikanske futures ligger med stigninger torsdag, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften nedtonede risikoen for en renteforhøjelse.

Torsdag morgen ved 6-tiden indikerer de amerikanske futures stigninger i de tre toneangivende aktieindeks på 0,4-0,6 pct., når handlen går i gang i New York senere på dagen.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,6 pct., trukket op af ikke mindst en stigning på næsten 2 pct. i Hongkong.

I Tokyo åbnede børsen med kursfald, men markedet har siden rettet sig, og holder skindet på næsen i eftermiddagsmarkedet.

Det er de store udsving i den japanske yen, der driller investorerne, efter at det japanske finansministerium onsdag sent i den amerikanske handelstid formodes at være gået i markedet med opkøb af yen.

Torsdag er yen igen i gang med at svækkes, og markedsdeltagerne er i alarmberedskab over for en ny bølge af intervention.

Nikkei-indekset viger 0,1 pct., mens Topix-indekset er vendt tilbage tilnulpunktet.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er forsat lukket, men i Hongkong er der stor optimisme.

Hang Seng-indekset stiger 2,2 pct.

Taiex-indekset i Taipei viger 0,5 pct., og Kospi-indekset i Seoul falder 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks har et plus på 0,3 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney lukker med en stigning på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,1
Topix 0,0
Hongkongs Hang Seng +2,2
China Shanghai Composite Lukket
China CSI 300 Lukket
Taiwan Taiex -0,5
Sydkoreas Kospi -0,1
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,3
Sydney ASX 200 +0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯