MT Højgaard opjusterer efter salg af grund i Høje Taastrup

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 16:38  |  
Arkiv: Foto

Et salg af en grund i Høje Taastrup får MT Højgaard Holding til at opjustere forventningerne til 2024.

Det er MT Højgaard Property Development, der har afsluttet forhandlinger og indgået en endelig og ubetinget aftale om salg af en grund på omkring 25.000 kvadratmeter i Høje Taastrup med overdragelse den 31. december 2024.

MT Højgaard skruer derfor op for forventningerne til driftsresultatet (EBIT) til 475-495 mio. kr. i 2024 fra 440-460 mio. kr. Det svarer til en forbedring på 22-27 pct. i forhold til 2023, oplyser selskabet tirsdag eftermiddag.

Omsætningen ventes uændret at blive i niveauet 10,5 mia. kr. og dermed omkring 7 pct. højere end i 2023.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Profit warning❯  Shares❯