Asien: Positiv investorstemning efter fremskridt mellem USA og Kina-NY

Udgivet den 15-03-2019  |  kl. 06:56  |  

De asiatiske aktiemarkeder oplever en stærkt forbedret stemning efter rapporter om flere fremskridt i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina.

I følge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua har Kinas vicepræsident, Liu Han, været i kontakt med USA's finansminister, Steven Mnuchin, og topforhandler Robert Lighthizer, og fra begge sider meldes der om substantielle fremskridt i handelsforhandlinger.

Forhandlingerne tager dog længere tid end forventet, hvilket lægger en dæmper på jublen, og der er stadig ingen indikationer på, hvor tæt parterne er på at nå til enighed.

MSCI's bredeste indeks for aktiemarkederne i Asien/Stillehavet uden for Japan stiger 0,5 pct.

I Tokyo får investorerne tillige hjælp fra en svækket yen. Nikkei-indekset stiger 1,0 pct., og det brede Topix-indeks øger 1,1 pct.

I Kina følger investorerne med. Shanghai Composite-indekset handles 1,0 pct. højere og CSI 300-indekset sendes 1,1 pct. op.

Hongkongs Hang Seng-indeks øger samtidig 0,6 pct.

Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,9 pct., Kospi-indekset i Seoul stiger 0,7 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,3 pct.

Sydneys ASX-indeks slutter dagen med et minus på 0,1 pct.

De store amerikanske aktiefutures ligger med plusser på 0,2-0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,0
Topix +1,1
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite +1,0
China CSI 300 +1,1
Taiwan Taiex +0,9
Sydkoreas Kospi +0,7
Indiens BSE Sensex +0,6
Singapores STI +0,3
Sydney ASX 200 -0,1

Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
16:58:01

 
6,01%
 
16:58:01

 
3,99%
 
17:30:02

 
2,59%
 
22:36:01

 
2,58%
 
17:30:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder