Asien: Positiv stemning fra Wall Street fortsætter med solen rundt

Udgivet den 21-11-2023  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger tirsdag i det højeste niveau i to måneder, drevet af en optur på Wall Street, mens de kinesiske aktier i Hongkong løftes på mindre spændinger mellem USA og Kina.

Den positive stemning lægger op til chipgiganten Nvidias regnskab tirsdag efter amerikansk lukketid og rentemødereferatet fra den amerikanske centralbank et par timere forinden.

Aktiemarkederne har været flyvende i november i en kulisse af opløftende nøgletal og forventninger om rentenedsættelser, der ifølge fed funds futures allede kan blive til marts næste år.

Det toneangivende MSCI Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med en stigning på 0,9 pct. til det højeste niveau siden 18. september. Indekset er steget 7 pct. i denne måned og det er dermed på vej mod den største månedlige stigning siden januar.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, er på vej mod et marginalt fald., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minus på 0,2 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,3 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 1,2 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 0,9 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,5 og 0,7 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et et solidt plus på 1,0 pct. drevet af plusser på mere end 3 pct. til blandt andet Alibaba, Meituan og JD.com.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,0
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng +1,0
China Shanghai Composite +0,5
China CSI 300 +0,7
Taiwan Taiex +1,2
Sydkoreas Kospi +0,9
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 +0,3

Indeksværdi klokken 05.50.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯