Asien: Positiv ugestart i afdæmpet tone

Udgivet den 08-04-2024  |  kl. 06:38  |  

De asiatiske aktiemarkeder har startet ugen med en afdæmpet, men positiv tone mandag, hvor hovedparten af investorerne læner sig op ad fredagens positive lukning på Wall Street i New York.

Markedsdeltagerne afventer ugens vigtige amerikanske forbrugerprisrapport, der vil lægge endnu et lod i vægtskålen, der måler sandsynligheden for, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, eventuelt vil begynde at sænke renten.

- Modstandsdygtige økonomiske data er et tveægget sværd for markedet. På den positive side indikerer robust vækst en økonomi langt fra recession, men det kan også betyde, at Federal Reserve vil holde renten højere i længere tid, skriver analytikere fra ANZ ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct.

De amerikanske futures indikerer kursfald i de tre toneangivende aktieindeks på 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo er der igen flotte stigninger, om end gevinsterne er aftaget en del efter frokostpausen.

- Det japanske marked starter med gevinster efter stigninger i de amerikanske aktier, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Især teknologiaktierne er efterspurgte.

- Højere priser på de amerikansk chiprelaterede aktier støtter markedet, påpeger økonom Shutaro Yasuda fra Tokai Tokyo Research Institute over for AFP.

Nikkei-indekset stiger 0,8 pct., og også Topix-indekset øger 0,8 pct.

Investorerne på det kinesiske fastland er tilbage efter en fire dage lang weekend.

Også her var der plusser i sigte i den indledende handel, men begejstringen er fordampet, og Shanghai Composite viger 0,2 pct., CSI 300 dropper 0,4 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks har vendt en gevinst på 0,3 pct. til et tab på 0,1 pct.

Singapores Strait Times-indeks falder 0,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul og Taiex-indekset i Taipei fastholder morgenens pæne plusser på henholdsvis 0,5 pct. og 0,3 pct.

ASX-indekset på børsen i Sydney afslutter dagen med en gevinst på beskedne 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,8
Topix +0,8
Hongkongs Hang Seng -0,1
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex +0,5
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:08 Qualcomm-aktie dykker efter britisk partner dropper aftale
11:01 Thule topper i Europa efter analytikerros for flot regnskab
10:41 DSV's topchef ser ikke amerikansk præsidentvalg ændre på forretningsmodellen
10:12 Lundbeck opdaterer langsigtet prognose før kapitalmarkedsdag og annoncerer nedskrivning
09:47 Ringkjøbing Landbobank sendes op efter oppræcisering efter stærkt kvartal
09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto
09:09 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod tillidstal og ECB-taler
09:01 Carlsberg-rivalen Heineken kommer med skuffende tal for væksten i ølvolumenerne
08:44 Aktier/tendens: Udsigt til let negativ åbning
08:40 Embla Medical får hævet kursmålet til 41 kr. fra 36,40 kr. hos Nordea
08:05 DSV's luft- og sødivision leverede lidt bedre end ventet indtjening
07:48 Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre
07:19 Svenske banker gør forventninger til skamme i tredje kvartal
07:17 Obligationer/tendens: Nok svagt stigende rente frem mod tillidstal og ECB-taler
06:50 Novo Nordisk anmoder FDA om forbud mod hjemmeblandede kopier af Ozempic
06:41 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:34 Det japanske metroselskab Tokyo Metro stiger 45 pct. på første noteringsdag i Tokyo
06:34 McDonald's kædet sammen med E. coli-udbrud - aktien styrtdykker