Asien: Rød bølge skyller over hele regionen

Udgivet den 29-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er presset af stigende amerikanske statspapirrenter, efter at nye data har sået tvivl om timingen og omfanget af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Den toneangivende amerikanske tiårig rente ramte 4,56 pct. i Tokyo onsdag morgen efter tirsdagens ringe efterspørgsel på gårsdagens auktion over to- og femårige T-bonds.

Investorer er også blevet overrumplet af en markant forbedring i den amerikanske forbrugertillid, hvor økonomerne havde forudsagt den fjerde måned i træk med vigende tillid.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,8 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer en negativ åbning i New York senere på dagen. Indikationerne fra futuresmarkedet tyder på kursfald på 0,3 pct., når markedet i åbner.

I Tokyo er der blandet udvikling i lighed med den amerikanske aktiv-omrokering.

Blandt de store aktier får SoftBank Group glæde af stigningerne i de amerikanske tech-aktier, der sender det japanske tech-investeringskonglomerat op med 3,5 pct.

Modsat falder Uniqlo operatøren Fast Retailing 0,6 pct. og Mitsubishi Heavy Industries dropper 3,2 pct.

- En stigning i amerikanske renter giver anledning til bekymringer om, at renterne i Japan også vil stige, hvilket tynger markedet, siger Tokai Tokyo Research Institute ifølge AFP.

Nikkei-indekset falder 0,2 pct., og Topix-indekset viger 0,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er de eneste, der ikke rider med på den røde bølge.

Shanghai Composite-indekset stiger 0,2 pct. og CSI 300 øger 0,3 pct., mens Hang Seng dykker 1,5 pct.

Taiex-indekset i Taipei falder 0,5 pct., Kospi-indekset i Seoul dropper 1,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,1 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 1,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,2
Topix -0,3
Hongkongs Hang Seng -1,5
China Shanghai Composite +0,2
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex -0,5
Sydkoreas Kospi -1,3
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -1,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal