Asien: Særligt sur stemning i Tokyo efter forlænget weekend

Udgivet den 14-01-2025  |  kl. 06:32  |  

Der er stærkt blandede asiatiske aktiemarkeder tirsdag morgen.

Mens investorerne i de kinesiske markeder satser på nye lempelser og støtte fra de kinesiske myndigheder, lægger tårnhøje amerikanske statspapirrenter låg over risikostemningen i Tokyo, hvor investorerne er tilbage efter en lang weekend.

Markedsdeltagernes nerver har siddet uden på jakken, siden en utvetydig stærk amerikansk jobrapport fredag sendte T-bondrenterne op og skød oddserne for rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i sænk.

Investorerne er bekymret for, at inflationen vil stige som et resultat af den amerikanske præsident Donald Trumps kommende politik for told, migration og skatter.

Det får udsigten til amerikanske rentenedsættelser i 2025 til at smuldre.

- Federal Reserve er blevet mere strammeragtig på nuværende tidspunkt, og investorerne overvejer muligheden for, at USA kan have set enden på rentenedsættelser for nu, siger cheføkonom Peter Cardillo fra Spartan Capital Securities ifølge Reuters.

Børserne i Hongkong, Shanghai, Sydney, Wellington, Taipei, Mumbai og Jakarta stiger, mens der er tab i Singapore, Manila og Seoul samt i Tokyo, hvor investorerne er ved at indhente mandagens globale udsalg i kølvandet af fredagens solide amerikanske jobrapport.

Nikkei-indekset falder 2,2 pct., og Topix-indekset dropper 1,6 pct.

Det står i kontrast til udviklingen på de kinesiske børser, hvor CSI 300-indekset stiger 1,7 pct., Shanghai Composite øger 1,8 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks ligger med et plus på 1,4 pct.

De amerikanske futures indikerer stigninger på 0,2-0,5 pct. i New York senere tirsdag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,2
Topix -1,6
Hongkongs Hang Seng +1,4
China Shanghai Composite +1,8
China CSI 300 +1,7
Taiwan Taiex +0,9
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 +0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

06:48 Kalender - fredag den 31 januar
06:47 ALK-Abelló i mere positivt lys hos Jefferies: Hæver anbefaling til "køb" fra "hold"
06:43 Asien: Positiv stemning men med Sydkorea som bremseklods
06:35 ECB måske klar til at droppe melding om restriktiv pengepolitik allerede i marts
06:34 OpenAI forhandler om ny finansiering - værdisætter selskabet til 340 mia. dollar
06:34 Japan: Inflationen i Tokyo steg langt mere end ventet i januar
06:34 Nordea: Anbefalings- og kursmålsændringer efter regnskab
06:34 Nordeas anbefaling sænkes til "hold" fra "køb" hos svensk kollega
06:32 Asien: Positiv stemning men med Sydkorea som bremseklods
06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning